Attorps Gård ligger 12 km. syd for Ulricehamn i det smukke Västra Götaland. Det er en gammel sædegård med aner helt tilbage til 1200-tallet. Gården ligger også bare 12 km. fra Ulricehamns skicenter.
Lige i nærheden er der anlagt asfalterede cykelstier på de nedlagte jernbaner, og området byder også på flere mindre cykelveje og gode vandreruter. Der er mulighed for at bade og fiske i søen Åsunden (2 km. væk). Vi udlejer båd og hjælper gerne med fisketegn. Attorps Gård ligger midt i ”Stofriget”, det svenske centrum for tekstildesign og -produktion. Her er masser af gode muligheder for at shoppe og tage på udflugter på egen hånd.