• © Sommarro Golf Club

  • © Sommarro Golf Club

  • © Sommarro Golf Club

Place

Places

Sommarro Golfklubb

På Sommarro Golfklubb, som ligger ved Karlstads gamle flyveplads 3 kilometer udenfor centrum, finder du 2 herlige golfbaner. Den ene er en praktisk Pay & Play-bane, som er åben for alle, mens 12-hulsbanen Links er forbeholdt spillere med officielt handicap. Dette er den golfbane i Värmland, som altid åbner først om foråret!

Banebeskrivelse

Den nedlagte flyveplads ligger på den sydvestlige side af Värmlands hovedstad Karlstad, og grænser op til et ældre og meget hyggeligt villaområde. I 2002 blev det første byggetrin indviet, i 2005 blev Lilla Banan indviet og i april 2006 åbnedes hovedbanen Links med 12 huller. Begge baner ligger på sandjord i åbent og smukt naturlandskab. Dermed kommer også vinden ofte i spil under runden. Navnet Links kommer af designet; velplejede fairways, strøgne udfordrende greensr og smart placerede bunkere er stikordene, der karakteriserer banen - plus at den til tider giver assosiationer til skotske heder, selvfølgelig.

På Lilla Banan, som er Pay & Play-banen, varierer længden på hullerne fra 120-240 meter, og undervejs møder spilleren udfordringer som bunkere og vandforhindringer. Banen måler kun 1310 meter og blev åbnet 1. juli 2005. I 2007 blev den bygget om, og resultatet stråler mod de besøgende. Dette er en perfekt bane at træne nærspil på, og hvis du befinder dig i Karlstad, og får den indskydelse at spille golf, så er der køller til leje i proshopen.

Miljø og træningsfaciliteter

Udover driving range, som er åben 24 timer i døgnet, og en praktisk lille proshop med godt udvalg, har klubrestauranten alle rettigheder og serverer hjemmelavet mad i generøse portioner. Baneområderne ligger ved Klarälvens delta og Mariebergskogens rekreationsområde. Sommarro GK har aldrig været lukket på grund af regn siden 2006.

Overnating

Sommarro GK ligger i kort afstand fra Karlstad, som har et bredt udvalg af overnatingsalternativer. Bybussen, som går fra Stora Torget midt i byen, stopper lige udenfor døren til klubhuset.

Fakta om Sommarro Golfklubb

  • 12-hulsbane
  • Par 47.
  • Hvid tee: 3953 meter
  • Gul tee: 3662 meter
  • Blå tee: 3662 meter
  • Rød tee: 3104 meter
  • Arkitekt: Claes Hagberg og Lars Järner
  • Greenfee: Hverdage senior/junior: 250,-/100,- kr. Weekend og helligdage senior/junior: 300,-/150,- kr.

Book Tee time på Golfsverige.dk

Discussion about Sommarro Golfklubb

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden