• © JENS HENRIK NYBO

Place

Places

Nysted Husky - Tur och Natur

De energiske husky-slædehunde behøver ikke vente på sne for at kunne udfolde sig. De er også klar til at trække jublende gæster afsted på hjul, eller gåben, i sommermånederne – faktisk hele året.

Slædehunde af rasen ”husky” kan slet ikke undvære at være aktive og få afløb for deres imponerende energi og kræfter – de elsker simpelthen at løbe gennem naturlandskaber med hundeslæde eller –vogn efter sig. De lyder lidt som glubske ulve og ligner også lidt, mens de i kor giver ”koncert” med glam og hyleri. Dog er husky-hundene aldeles fredelige, ja ligefrem kærlige og kontaktsøgende.

Med en smuk beliggenhed på et bakkedrag, med udsigt over den kæmpestore sø Vättern og det omkringliggende naturlandskab, tilbyder det familiedrevne Nystedt Husky Tur & Natur for tredje år herlige naturoplevelser med husky-hunde. Firmaet drives af Ellen Nystedt med hjælp fra hendes mand Niklas; sammen har de også to børn: Matti og Nore på henholdsvis halvandet og fem år. I alt råder Nystedt Husky Tur & Natur over 15 hunde, som udgør selve kernen i de aktiviteter firmaet tilbyder deres støt stigende publikum fra nær og fjern.

AKTIVE ÅRET RUNDT

Umiddelbart vil mange måske tænke at, da der heldigvis ikke falder sne hele året, må hundene jo være arbejdsløse langt det meste af året. Men nej, ikke her, for Nystedt Husky Tur & Natur tilbyder mange forskellige aktiviteter året rundt, hvor de energiske hunde får afløb for deres naturlige behov for at røre sig. Er der ingen sne dur hundeslæden naturligvis ikke, men så kan man blot lade hundene trække en vogn med hjul på. Dette er præcis en løsning blandt flere, som familien Nystedt har fundet, og som giver hundene mulighed for at få brændt energien af, samtidig med at gæsterne fryder sig over de sjove natur oplevelser – hele året.

En anden populær aktivitet er ”Husky Walking”. Det går ganske enkelt ud på at lade en af huskierne trække en person afsted med et bælte omkring hoften, for på den måde at tage en del af ”slæbet”, så man blot skal løfte benene og alligevel kommer let og ubesværet op ad stejle bakker. Mange bedsteforældre inviterer deres børn og børnebørn på denne sjove og anderledes oplevelse, men også flere virksomheder arrangerer for eksempel et seminar eller en konference, med indbyggede hunde-aktiviteter, i området.

Husky-slædehundene er venlige af natur og langt de fleste gæster, der oplever hundeslædekørsel eller Husky-walking for første gang, vil føle at man nærmest ”knytter bånd” til de godmodige og legesyge hunde. Udover imponerende naturoplevelser i det betagende landskab omkring Vättern giver det nære samvær med de dejlige hunde derfor en ekstra dimension på helhedsoplevelsen.

Et besøg med natur-eventyr hos Nystedt Husky Tur & Natur vil uden tvivl blive et hit hos alle natur- og hundeelskere, man sent vil blive glemme. Bestil en tid i forvejen og tag afsted med hle familien – store som små – de ivrige hunde venter allerede og glæder sig til leg i naturen.

Discussion about Nysted Husky - Tur och Natur

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden