• © Universeum

Place

Places

Universeum

En suveræn ferieoplevelse for familiens børn – og voksne! – og vinderen af årets børneferiepris 2010 i Sverige! Det ligger midt inde i Gøteborg, lige ved siden af forlystelsesparken Liseberg, er praktisk nemt at komme til, og er med hele 7.000 m2 Nordens største Science Center.

Her er vidunderlige oplevelser med alt fra de mindste myrer og vores allermindste celler til hajerne i de kæmpestore akvarier og det store uendelige rum.

Universeum er opdelt i 6 spændende afdelinger. Oplev f.eks. "Regnskoven", hvor der er varmt og fugtigt, og hvor I kan opleve de små springtamarin aber, kakkelakker, giftsnoge og behåret kæmpe-edderkop. I Akvariehallen kan I gå rundt inde i akvariet og bl.a. opleve en 2 meter lang tigerhaj svømme hen over hovederne på jer. Den ser alle på med stille ærefrygt og gysen! I Universeums interaktive dele, Explora og Kalejdo, finder I de sejeste og vildeste oplevelser! Her kan I både teste jeres hurtighed og styrke, prøve en heste- eller en motorcykelsimulator, og mange andre aktiviteter, hvor I både skal bruge krop og hjerne. I kan prøve at lave vejrprognoser og være vejrvært på TV eller lave bomber – dog kun vandbomber – og is i kemilokalet.

Og det bliver ikke svært at lokke både far og mor med! Navnlig ikke i det nye Krimilab, hvor I kan lære en masse om – og ikke mindst prøve – hvordan man arbejder med moderne kriminal-teknologi som DNA, biometrisk aftryk, stemme-sporing og meget mere. Alt sammen genskabt i spændende miljøer fra et gammelt hotel og et moderne politi-laboratorium.Universeum er sand ”edu-tainement”, hvor I både lærer og oplever på samme tid! Det er den perfekte attraktion til børnefamiliens sommerferie i Vestsverige eller storbyferie i Göteborg. Her er åbent alle årets dage, og der er garanti for fuld skrue, fra I kommer til I – desværre – bliver nødt til at gå igen!Universeum har åbent hver dag!

Discussion about Universeum

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden