• © Pamela McDowell

  • © Pamela McDowell

Place

Places

Vellinge Golfklubb

Vellinge Golfklubb er en skøn lille golfperle med 18-hulsbane og fine træningsområder. Klubben har en perfekt beliggenhed ved Øresundsbroen og banen, som er anlagt i 1991, bringer spilleren gennem et åbent og let kuperet terræn med indlandskarakter.

Banebeskrivelse

18-hulsbanen på Vellinge Golfklubb har et varieret layout, som passer til spillere på alle niveauer. Banen er omgivet af bølgende marker, og i tillæg til det let kuperede terræn bydes spilleren også på let bakkede greens og vandforhindringer, der dukker op på 10 af hullerne.

Arkitekten Tommy Nordström har sørget for at der som regel findes alternative veje til greenen, men banen er alligevel ikke let. Vandforhindringer, samt vinden der fejer over det flade landskab, er ikke til å spøge med – her på Vellinge GK står spilleren overfor en række tekniske udfordringer og må holde hovedet koldt hele runden igennem.

Miljø og træningsfaciliteter

I tillæg til 18-hulsbanen tilbyder Vellinge GK en 6-huls korthulsbane og fine træningsområder med putting greens, chipping green, træningshul til korte jern og bunker-slag, samt en driving range under tag. Vellinge GK blev etableret i 1988 og har i dag cirka 1300 medlemmer.

Vellinge er kendt for at have Sveriges flotteste strande og området regnes også, blandt ornitologer og naturelskere, som et fugleparadis. Stedet ligger i det sydvestlige hjørne af Sverige og er ´nabo´ til Øresundsbroen. Dermed er der selvsagt kort vej til både pulserende Malmø, Trelleborg og København.

Overnating

Vellinge Golfklubb tilbyder golfpakke med greenfee og overnating i samarbejde med hoteller i nærheden. Se klubbens hjemmeside for mere information.

Fakta om Vellinge Golfklubb

Par 72.
Hvid tee: 6106 meter
Gul tee: 5747 meter
Blå tee: 5384 meter
Rød tee: 4999 meter
Arkitekt: Tommy Nordström
Greenfee: 1.5-30.9, senior, alle dage 400,- kr. Efter klokken 1400, 300,- kr. Junior 175,- kr.
Sæson: Året rundt

Book Tee time på Golfsverige.dk

Discussion about Vellinge Golfklubb

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden