Malmø Museer ligger sammen med renæssanceslottet Malmöhus midt inde i Malmø i et skyggefuldt grønt område omkranset af hyggelige kanaler. Museet fortæller gennem sine permanente udstillinger om Skånes historie fra stenalder til moderne tid der er også permanente udstillinger om natur, teknik og søfart. Hvert år har museet mere end 10 sær-udstillinger, og i "Fotografins rum" præsenteres løbende fotoudstillinger med varierende temaer.Derudover kan I gå på opdagelse i en rigtig ubåd, se levende gutefår på slottets gamle volde og gyse over piratfiskene og slanger i museets populære akvarium! Lige ved siden af slottet kan I besøge Malmö Konstmuseum, der har udstillinger med fokus på nordisk samtidskunst.