• © Anders Ebefeldt

  • © Birger Lallo

  • © Anders Ebelfeldt

Place

Places

Sofiero Slot

Helsingborgs ”danske” slot omgivet af en vidunderlig slotspark.

Det ligger smukt ned til Øresund, lige nord for Helsingborg, omgivet af en vidunderlig slotspark – og så var det den danske dronning Ingrids barndomshjem, og hendes families historie er tæt knyttet til det smukke slot.

Det tidligere kongelige sommerslot "Sofiero Slot" er et meget yndet udflugtsmål. Slottet er oprindeligt bygget i 1864 som sommer residens for den svenske kronprinse-familie, men blev i 1905 hjem for den senere kong Gustav Adolf, dronning Ingrids far. Slotsparken blev i 2010 kåret til Europas smukkeste park.

Slottet, den ualmindelig smukt anlagte slotspark med bl.a. rosenhave og den berømte rododendron-have, blev rammen om dronning Ingrids opvækst, og hun vendte gennem hele livet tilbage til Sofiero med sin danske familie.

I dag er Sofiero offentligt ejet, og selve slottet rummer faste og skiftende udstillinger, en café og en højt estimeret slotsrestaurant, der regnes blandt de 10 bedste restauranter i Sverige, ligesom der på slottet jævnligt afholdes koncerter og forskellige typer kultur-arrangementer.

Europas smukkeste park

Slotsparken, i 2010 kåret til Europas smukkeste park, rummer natur- og have-oplevelser ud over det sædvanlige. Alene udsigten over mod Sjælland er hele turen værd. Slotsparken rummer rosenhave, rododendron-have, en Dahlia have, en smukt anlagt køkkenhave og flere forskellige have-afsnit, anlagt i forbindelse med særlige kongelige begivenheder. For have-interesserede er Sofiero en ganske særlig attraktion, men for alle er et besøg i slotsparken en smuk og harmonisk oplevelse.

Sofiero Glasveranda og café

Slottets café og "Sofiero Slotsrestaurant" er i sig selv værd at besøge; Sofiero Glasveranda og café har lækre små retter, hjemmelavede kager og en fantastisk udsigt, mens frokoster og middage i restauranten tilberedes af nogle af Sveriges absolut bedste kokke. Sofiero har tillige sin egen planteskole, hvor der er muligt er købe planter og stiklinger, magen til rigdommene i parken.

Discussion about Sofiero Slot

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden