• © Shopping Malmö

Place

Places

Connect with Emporia

Emporia

Snyd ikke dig selv for at opleve det elegante og kæmpestore shopping-mekka Emporia – med eller uden indkøbsliste er Emporia et hit!

Er du også vild med shopping og masser af tilbud og butikker samlet under ét tag? Uanset hvad du søger, eller om du bare vil se hvad der tilbydes, spise på en lækker restaurant eller café, er Emporia helt sikkert er besøg værd. Der er tale om et virkelig stort og rigtig imponerende moderne shoppingcenter med elegant og inspirerende arkitektur.

Det er meget nemt at tage en shopping-tur til Emporia med tog fra Danmark. Ved den første station efter Øresundsbroen ”Svågertorp” skal du blot op ad trapperne fra perronen, hvorefter du vil finde Emporia beliggende lige ved siden af Malmø Arena. Nemt og ligetil!

For langt de fleste besøgende er de uovertrufne shopping-muligheder naturligvis i centrum og centrets ca. 200 spændende og meget forskellige butikker garanterer rigeligt med tilbud til timevis – ja nærmest dagevis – af stimulerende shopping.

Emporia har gjort det til et overordnet princip, at arbejde på at give alle besøgende ny inspiration fra alle verdenshjørner og samtidig kunne tilbyde alt du kunne tænke dig indenfor shopping. Desuden er shopping centeret organiseret med henblik på at gøre din shopping-dag og helhedsoplevelse behagelig og fri for stress. Derfor finder du nemt en lille ”oase” når det er tid til en kop kaffe, et måltid eller en snack under ”de små pauser”.

Med et af Skandinaviens bredeste udbud af butikker finder du i Emporia stort set alt indenfor: Ure & Optik, Sport & Fritid, Smykker & Accessories, Service, Leg & Hobby, Helse & Skønhed, Hus & Hjem, Elektronik & Telefoni, Dagligvarer & Systembolag, Blomster & Kiosk, Bank & Post, Mode & Sko, Restauranter & Caféer.

Emporia har et samlet areal på hele 93.000 kvadratmeter, hvor du helt sikkert vil fornemme den internationale og moderne stemning og kunne lade dig inspirere indenfor shopping, såvel som kultur og det kulinariske område. De ca. 200 butikker er fordelt over tre etager i centeret og de 25.000 daglige besøgende serviceres af omkring 3.000 ansatte. 

Selve konstruktionen, som huser Emporia er tegnet af Gert Wingårdh, der er én af Sveriges mest internationalt berømte arkitekter. Bygningens arkitektur skal afspejle åbenhed og nysgerrighed, mens den danner en slags omsluttende ”boble” omkring Emporias spændende verden.

I umiddelbar tilknytning til Emporias shopping-eldorado finder du 3.200 P-pladser, så parkering bliver ikke noget problem.

Discussion about Emporia

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden