På Kosta Glasværk kan I begynde jeres besøg i selve glasværkets inderste, hvor glasmassen produceres. Her kan I komme helt ind til glasarbejderne i det største håndværks-glasværk i Sverige.
Gå rundt på egen hånd eller ta' med på en guidet rundtur. De guidede ture arrangeres alle dage året rundt. I sommermånederne kan I selv prøve at male på glas eller selv puste glas.
Lige overfor produktionen ligger den store udstillingshal. Her kan I følge værkets produktion og historie gennem mere end 250 år, og I kan selvfølgelig også se den moderne glaskunst, som Kosta Bodas egne designere skaber.
I forbindelse med glasværket er der også fabriksudsalg, restauranter og Kosta Outlet med 20.000 kvadratmeter mærkevarer til fordelagtige priser.