• © Wanås Slot i Skåne

  • © Wanås Slot i Skåne

  • © Wanås Slot i Skåne

Place

Places

Wanås Slot

Historie, landbrug – og kunst i baghaven!

Wanås Slot er både et slot fra middelalderen, et veldrevet økologisk land- og skovbrug, et anerkendt kunstgalleri og skulpturpark med over 40 værker. På en gang!

 

Er I på udkig efter oplevelser på en miniferie i Skåne eller måske et sted at tage hen på en 1-dags tur, så er Wanås Slot et godt valg. Her er nemlig forskellige oplevelser til alle i familien.

Wanås ligger i ”Gøingernes land” i det nordøstlige hjørne af Skåne, hvor Sverige og Danmark ofte sloges i 1500- og 1600-tallet. Slottet er blevet brændt ned, bygget op og bygget om flere gange. I kan besøge den historiske udstilling i den gamle hestestald og den flotte engelske slotspark.

Wanås Gods driver et moderne økologisk land- og skovbrug. De har rigtigt mange køer, der producerer – og hold lige fast! – 3 mio. kilo mælk om året. I må gerne bevæge jer rundt i skovene og på markerne omkring slottet.

Siden 1987 har Wanås Slot huset ”Stiftelsen Wanås Utställningar”, hvor skiftende kunstnere viser international samtidskunst. Der er nye udstillinger og temaer hvert år. Ude i slotsparken findes en udstilling med over 40 kunstskulpturer, så Wanås Slot har oplevelser til de kunstinteresserede både inde og ude.

Og så lige en sidste vigtig ting: Wanås Slot har en hyggelig café, hvor I kan ”fika”. Det siger svenskerne, når de holder kaffepause og spiser hjemmebagt kage!

 

Discussion about Wanås Slot

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden