• © Tylösand

Place

Places

Tylösand

Rock og strand kan sagtens kombineres, og det virker det kan du selv opleve ved Tyløsand udenfor Halmstad.

Tyløsand er berømt for sin 7 kilometer lange og flotte sandstrand, der hver sommer tiltrækker tusindvis af badegæster.

Per Gessle – ham du nok husker fra det berømte pop-band Roxette – har været medvirkende til at gøre Tyløsand til den legende stedet er i dag. Med hans tidligere band Gyllene Tider sang han om stedet i flere af sine kendte sommerhits. Siden har han, i samarbejde med en partner, opbygget det kæmpestore og luksuriøse spa-hotel Tyløsand, som indtager en absolut prominent plads ved den smukke strand.

Området er gennem de senere år blevet stadigt mere populært og har udviklet sig til et sted, hvor de rige og kendte ynder at komme, og mange har bygget store flotte sommerhuse. Ejendomspriserne i området er naturligvis steget, mens området i stigende grad henvender sig til ”high-end” klientel og byder på fine restauranter, lækre golf-baner og spa-oplevelser.

Den attraktive og smukke strand er desuden, som noget helt specielt, hver sommer ramme for flere udendørs rock-koncerter og andre kultur-arrangementer, som ofte fortsætter med fest til langt ud på natten. Tyløsand er bestemt et besøg værd – både for strandoplevelsen og naturens skyld, men især også for et drys ”stjernestøv” og lidt luksus i et spa, gourmét, golf eller alt det andet, der frister.

Discussion about Tylösand

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden