• Båstad GK

    Båstad GK

    © Foto Klubben

  • Båstad GK

    Båstad GK

    © Foto Klubben

  • Båstad GK

    Båstad GK

    © Foto Klubben

  • Båstad GK

    Båstad GK

    © Foto Klubben

  • Båstad GK

    Båstad GK

    © Foto Klubben

Place

Places

Båstad Golfklubb

Hvis du har planer om at spille golf i Skåne, så bør du vide at Båstad Golfklubb regnes for en legende. Golfklubbens to 18-hulsbaner er flot plaseret i det kuperede terræn på Bjäre-halvøen, og klubben har dannet ramme om værtsskab for blandt andet PING Junior Solheim Cup og Challenge Tour-event The Princess. Af alle de perle-baner, der findes, er dette absolut én du må sørge for at prøve.

Banebeskrivelse

Gamla Banan er en klassiker blandt svenske parkbaner og er designet af arkitekterne Hawtree & Taylor. Spilleren møder en typisk engelsk parkbane, med godt bevoksede, bølgende greens. Og i løbet af en runde får spilleren spillet med hele registeret af køller.

Nya Banan blev indviet i 1990, og også denne parkbane hviler der et historisk sus over. Landskabet er mere åbent her end på Gamla Banan, og 18-hulsbanen byder spilleren på varierede udfordringer. Greens´ene er både bølgende og ophøjede, og for lavhandikappere holder det ikke blot at slå langt – man må også være temmelig præcis for at holde sig på fairway´en. Læg hertil spændende vandforhindringer og bunkere, så har du måske idéen. Tommy Nordström er banearkitekt.

Miljø og træningsfaciliteter

Historien omkring Båstad GK strækker sig tilbage til foråret 1930 da klubben blev grundlagt af Ludvig Nobel – Alfred Nobel´s nevø. Samme år blev Gamla Banan indviet og er dermed Sveriges næstældste 18-hulsbane. Båstad Golfklubb har 1.650 aktive senior-medlemmer og 400 juniorer. På stedet findes en meget veludstyret proshop og en restaurant som tilbereder førsteklasses mad med kærlighed. Båstad GK har en lang historie, men er alligevel moderne. Det er tilladt at spille med jeans – såfremt de er hulfri og pæne.

Overnating

Båstad Golfklubb samarbejder med en række hoteller i forskellige prisklasser i nærheden. Se hjemmesiden for mere information.

Fakta om Båstad Golfklubb

Gamla banan

Par 72.

Gul tee: 5811 meter.

Rød tee: 4993 meter

Nya banan

Par 71.

Gul tee: 5624 meter.

Rød tee: 4759 meter.

Arkitekt: Hawtree & Taylor (Gamla Banan), Tommy Nordström (Nya Banan).

Greenfee. Højsæson fra 17.6-11.8:

Dagen er delt ind i fire perioder.

    • Morgen (06.00-07.59), Formiddag (08.00-11.59), Eftermiddag (12.00-15.59), Aften (16.00-19.59). Junior halv pris.
    • Morgen: 400,- kr
    • Formiddag: 600,- kr
    • Eftermiddag: 600,- kr
    • Aften: 400,- kr
    • Heldags-greenfee: 750,- kr

Book Tee time på Golfsverige.dk

Discussion about Båstad Golfklubb

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden