• Wiredaholm

    Wiredaholm

    © Robert Larsson

  • Wiredaholm

    Wiredaholm

    © Robert Larsson

  • Wiredaholm

    Wiredaholm

    © Robert Larsson

Place

Places

Wiredaholms Golf & Country Club

Wiredaholms Golf & Country Club tilbyder en herlig 18-hulsrunde gennem et typisk smålandsk naturlandskab i nærheden af Jönköping. Spilleren står overfor en kombineret park- og skovbane, der giver masser af udfordringer – selv for lavhandikappere.

Banebeskrivelse

Wiredaholms Golf & Country Club åbnede 18-hulsbanen for spil i 1998. Siden da har tee-stedene på hul 3,6 og 17 gennemgået renoveringer, mens damme er anlagt ved hul 1 og 17. Men der findes flere spændende vandforhindringer ved hul 3, 6, 9, 11 og hul 13. Banen kendetegnes af bølgende greens og fairways, der maner til lange lige udslag. Skulle man være uheldig, så er roughen alligevel godt klippet og velplejet. Terrænet er forholdsvis kuperet, og fra tee på hul 16 er der flot udsigt over den glitrende Viredaholmssjön.

Miljø og træningsfaciliteter

Wiredaholms Golf & Country Club tilbyder 18-hulsbane, korthulsbane, træningsområde med driving range, putting green og træningsbunker, proshop, restaurant og hotel. Restauranten serverer både frokost og middag. Det var ejeren af godset Wiredaholm, Gunnar Falk, som i 1990 bestemte sig for at bruge en del af ejendommen til at anlægge golfbane. Golfklubben blev grundlagt i 1993 som en 9-huls korthulsbane. På Wiredaholms Säteri opleves et unikt miljø – herregården har aner, der strækker sig tilbage til 1700-tallet. Gården er placeret i et let kuperet terræn og omgivet af høje egetræer som smuk indramning. Nærheden til Gränna og Visingsö gør anlæget til et perfekt rejsemål for hele familien; på korthulsbanen kan også de, der ikke har erfaring med golf, få ro og plads til at spille.

Overnating

Wiredaholm Golf & Country Club tilbyder golfpakker med greenfee og overnating på stedet. Lige udenfor døren er der badebro med badstue og boule-bane. På hotelanlæget er der 24 hotelværelser med tilsammen 46 sengepladser. Samtlige værelser ligger i tilknytning til hovedbygningen, hvor også restauranten med udeserveringen ligger.

Fakta om Wiredaholm Golfklubb

  • Par 71.
  • Gul tee: 5478 meter
  • Rød tee: 4594 meter
  • Arkitekt: Jan Sederholm
  • Greenfee: Mandag-torsdag 325,- kr. Fredag-søndag/ helligdage, 400,- kr. Junior 150,-/175 kr.
  • Sæson: April-oktober

Book Tee time på Golfsverige.dk

Discussion about Wiredaholms Golf & Country Club

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden