Gastronomi & madkultur

Sverige har gennem de seneste år opnået et internationalt ry for at kunne byde på kulinariske oplevelser af meget høj standard. Der lægges vægt på råvarernes gode kvalitet – særligt i forhold til ’alt godt fra havet’, hvor Sverige kan byde på sild, krebs, lak og ål.

Men også elg og rensdyr er noget ganske særligt. Sverige er også berømt for det store kolde bord, men det er ikke så udbredt længere. Dog serverer de fleste større hoteller det store kolde bord som morgenmadsbuffet, og omkring jul får det sin renæssance som julebord, hvor det er tilføjet traditionelle juleretter.

Det multikulturelle samfund, vi ser i dag har da også resulteret i et bredt tilbud af etniske restauranter og eksotiske miks, hvor traditionelle svenske retter genopfindes under indflydelse af nye kulturer.

Du kan naturligvis også finde de sædvanlige fast food restauranter og pizzeriaer, og hvis du er ude efter en god snack, hvor du får noget for pengene, så er du aldrig særlig langt væk fra en pølsevogn, der sælger "varmkorv".

Dagens ret kan bestilles på de fleste restauranter omkring frokosttid fra kl. 11 til 12, og der er masser af caféer og cafeterier, hvis du er ude efter et let mellemmåltid.


Reklamer:

  • Fresh potatoes and bleak roe, a Swedish specialty

Fresh potatoes and bleak roe, a Swedish specialty

A part of the official gateway to Sweden