Lad dig charmere af det svenske vand

Så hvordan smager hanevand da i Sverige? Ret lækkert faktisk, stort set uanset hvor du befinder dig i Sverige – og det er mindst lige så godt som det flaskevand, man betaler for. Hvis du foretrækker vandet med smag, kan du tilsætte en skive af din yndlingsfrugt.

Hvis man skal remse fordelene ved det svenske vand op, er det rent, velsmagende og gratis, og det leveres ikke i en plasticflaske. I modsætning hertil er vand på flaske dyrt, det kan kun fås i plasticflasker, og det er skadeligt for miljøet.

Så sagen er klar – det svenske vand vinder. Derfor bør du tage en flaske med, når du kommer til Sverige, fylde den til randen og nyde indholdet ganske gratis. Og hvis du er ude i de svenske fjelde, kan du drikke vandet direkte fra de små vandløb.

Sverige er de 100.000 søers land. Nogle af dem er meget store (Vänern, Vättern og Mälaren), og du kan ikke gå ret langt noget sted i Sverige uden stort set at ende i en sø.

Om sommeren er de svenske søer velegnede til solbadning langs bredden, eller man kan tage en svømmetur, fiske eller sejle en tur. Om vinteren fryser søerne nordpå, så skøjteløbere og isfiskere kan boltre sig. Læg mærke til alle dem, der svømmer og fisker i Mälaren midt i Stockholm. Vandet er rent (næste drikkevandskvalitet), og man kan fange både laks og andre fiskearter her. Og de kan spises; præcis ligesom hanevandet i Sverige er en nydelse at drikke.


Eksterne links

Reklamer:

  • Fresh water from the tap

Fresh water from the tap

A part of the official gateway to Sweden