Øresundsbron – den hurtigste vej over Sundet

  • Öresundsbron, connects Malmö and Copenhagen
    Öresundsbron, connects Malmö and Copenhagen

    Alex Brandell/Malmö Turism

  • Öresundsbron, connects Malmö and Copenhagen
    Öresundsbron, connects Malmö and Copenhagen

    Lasse Davidsson/skane.com

[text]

Pladser

Øresundsbroen er Europas længste kombinerede vej- og jernbanebro og fungerer I dag som ´livsnerve´ mellem de to metropoler København og Malmø. Desuden indgår Øresundsbron som et vigtigt led i at forbinde det Skandinaviske trafiknet med resten af Europa.

Organisationen ”Øresundsbron” består samlet set af er en fantastisk smuk bro, en tunnel under vand, øen Peberholm, samt 200 mennesker, der alle arbejder for at skabe en sikker og effektiv forbindelse mellem Danmark og Sverige.

“Øresundsbron er ofte den bedste vej til målet på den anden side af Øresund”

Virksomheden Øresundsbron har som ét af sine hovedmål at skabe regional integration mellem Danmark og Sverige, hvilket først og fremmest kræver en positiv udvikling i den samlede trafik over sundet – for både biler og tog. Således er Malmø i dag blot 10 minutters kørsel fra Danmark.

Vej- og jernbaneforbindelsen over Øresund betragtes som en helhed, der skal virkeliggøre visionen om at udvikle hele Øresundsregionen til et ”kraftcentrum” i alle henseender.

På denne måde vil regionen blive stadigt mere attraktiv at besøge, bo og arbejde i. Man kan sige, at Øresundsbron netop skal ”bygge bro” – ikke kun fysisk og trafikalt, men også kulturelt, økonomisk og mentalt.

Et kunstværk i sig selv

Konstruktionen af den smukke og skupturelle Øresundsbro blev påbegyndt i 1995, som et samarbejde mellem Hochtief, Skanska, Højgaard & Schultz og Monberg & Thorsen, og stod endeligt færdigt den 14. august 1999.

I denne anledning mødtes Kronprins Frederik og Kronprinsesse Victoria af Sverige midt på broen for at markere projektets fuldbyrdelse.

Selve broen er en konstrueret som en hængebro og har et spænd på imponerende 490 meter (afstanden mellem pylonerne).

Broens totale længde er 7.845 meter, mens bredden på 23,5 meter giver plads til fire vejbaner. De 57 meters frihøjde under broen giver plads til at selv store skibe kan passere.

Det er slående hvor smuk selve konstruktionens arkitektur i grunden er, og Øresundsbron vandt da også i 2002 IABSE Outstanding Structure Award.

Broen er dog kun den ene del af Øresunds-forbindelsen, da den ”kun” rækker fra den lille ø Peberholm og til Sverige, mens de første 4 kilometer fra Amager til Peberholm tilbagelægges gennem en undervandstunnel.

Øresundsbron er ofte den bedste vej til målet på den anden side af Øresund – ikke kun fordi det er hurtigt og bekvemt, men ligeså meget på grund af oplevelsen, der altid vil betage. Broen er et smukt og imponerende syn på alle årstider!

Hvis du allerede nu planlægger, eller har fået lyst til, at køre en tur til Sverige over Øresundsbron, kan du besøge den officielle hjemeside her.

Her vil du kunne læse om masser af forskellige attraktioner at besøge ´Hinsidan´, bestille en Brobizz, der kan spare dug masser af penge, samt finde gode tilbud til din ferie i Sverige.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden