[text]

Med fly til Sverige

Selvom flyrejse selvfølgelig ikke er relevant, hvis I bare skal på en lille ekstra miniferie i Sydsverige, så må man ikke glemme, at Sverige er et meget langt land og flyruten mellem København og Stockholm faktisk er den mest trafikerede af alle ruter i Norden.

There are many flight connections to Sweden

Display ()

Send foto som e-postkort

Ud over de store lufthavne i Stockholm, Gøteborg og Malmø har Sverige et stort antal regionale lufthavne, der alle er forbundet med Arlanda lufthavn i Stockholm i et omfattende nationalt net. Det betyder, at skal man længere væk i Sverige end en fornuftig dagsrejse med bil, kan det ofte betale sig at flyve.

Fra København flyver SAS til både Stockholm Arlanda og Gøteborg Landwetter; fra Arlanda er der forbindelse til en lang række lufthavne længere nord på Sverige; helt op til Kiruna. Lavpris-selskabet Norwegian flyver ligeledes mellem København og Stockholm. Begge selskaber kan med fordel benyttes til f.eks. en storbyferie i Stockholm. Fra København kan man også flyve direkte til Jönköping og Karlstad med Skyways, mens Cimber Sterling flyver til Norrköping, og det lille regionale luftfartsselskab Nextjet flyver til Linköping og Örebro.

Fra Billund flyver SAS til Stockholm Arlanda, mens Sun-Air flyver til Stockholms city-lufthavn, Bromma. Flybilletter i forskellige kategorier kan købes hos flyselskaberne og hos rejsebureauer; absolut det meste salg sker online.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden