[text]

Overførsel

Indenrigs fly

Indenrigsfly i Sverige er en hurtig, komfortabel og sikker transportform, der dækker fra Malmø i syd til Kiruna i nord. Man kan se hele Sverige i hele dets udstrækning i fugleperspektiv på den ca. 3 timer lange rejse. På grund af Sveriges størrelse er det nærmest som at flyve fra den ene årstid til den anden.

  • Scandinavian Airlines

Scandinavian Airlines

Der er en række flyselskaber, der samlet dækker langt det meste af Sverige. SAS er det største indenrigs-flyselskab i de største svenske lufthavne. De fleste indenrigsruter udgår fra Arlanda Lufthavn, nord for Stockholm, hvorfra man flyve til stort set alle svenske indenrigslufthavne.

Man kan rejse fra Arlanda til Stockholm med enten det hurtige Arlanda Express tog, lufthavnsbusser, regionaltog eller taxa. De fleste af de store etablerede biludlejningsselskaber har også kontorer på Arlanda.

Lufthavnene Bromma, Skavsta-Nyköping og Västerås ligger alle tæt på Stockholm. Alle lufthavnene betjenes af lufthavnsbusser og taxa. 
Det anbefales at foretage indcheckning i lufthavnen i god tid før flyets afrejsetidspunkt på grund af den intensiverede sikkerhedskontrol. Check altid det aktuelle indcheckningstidspunkt med dit luftfartsselskab. Mødetiden før afrejse varierer alt efter de forskellige mængder af passagerer på forskellige tider af dagen. 
 
Det er reglen hos de fleste luftfartsselskaber, at indcheckning skal være helt afsluttet minimum 15 minutter før afgang, hvor adgang til flyet afsluttes. Nogle luftfartsselskaber tillader passagerer, der kun medbringer håndbagage, at de kan gå direkte til flyet.

Indenrigsbilletter købes enten direkte hos det relevante luftfartsselskab (evt. via Internettet) eller via rejsebureauer.

Find mere information, betingelser og online bestilling på flyselskabernes hjemmesider.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden