Vänern

  • Baldersnäs Manor
    Baldersnäs Manor

    Baldersnäs Herrgård

  • A drink by the water in Gothenburg
    A drink by the water in Gothenburg

    Henrik Trygg/old.imagebank/VisitSweden

  • Lake Vänern and it’s archipelago at Kinnekulle
    Lake Vänern and it’s archipelago at Kinnekulle

    Hans Kongbäck

  • Sunny mood at the archipelago at Kinnekulle
    Sunny mood at the archipelago at Kinnekulle

    Hans Kongbäck

[text]

Pladser

Oplevelser for alle sanser ligger tæt ved Sveriges største sø: Fra en tur i den delikate fiskerogn löjromens tegn og besøg på det romantiske Läckö Slot til vandreture på Kinnekullemassivet og besøg ved Gøta Kanalen i Sjötorp, dér, hvor den historiske kanal tværs gennem Sverige begynder og ender.

En sø, der nærmest er et helt hav med egen skærgård omgivet af skovklædte bjerge, idylliske byer og eventyrlige slotte …

Sådan lyder den ultrakorte beskrivelse af Vänern, hvis sydligste punkt ligger mindre end en times kørsel nordøst for Göteborg. Med et areal på 5.648 kvadratkilometer er søen større end Fyn. En verden helt for sig, som bare må opleves. Ikke det hele på én gang. Bare en bid af det bedste.

Ud over at være Sveriges største sø er Vänern også kendt som storleverandør af den delikate fiskerogn löjrom. De gyldne lækkerier bliver produceret i en kort, men hektisk periode mellem den 17. oktober og den 17. december, hvor fiskeriet af den lille laksefisk siklöja er tilladt.

Her kan du booke et Löjroms-paket, hvor du over to dage følger fiskeri og produktion i den idylliske fiskehavn Spiken, der er centrum for fiskeri og forædling af löjrom, bor på et fantastisk hotel og nyder de bedste måltider, området kan byde på.

Mindre kan også gøre det. Uanset hvornår du besøger Vänern, er Spiken en omvej værd. Gerne midt på dagen. Gå en tur på havnen mellem de lave røde pakhuse, som nærmest ligger skulder ved skulder med fiskerbådene, og lad dig lokke af duften fra røgeriet i Ullis Fiskedelikatesser yderst på havnen.

Her kan du købe den eftertragtede löjrom, røget sik og andre hjemmelavede lækkerier. Bagefter er det oplagt at spise frokost i Restaurant Sjöboden, også i fiskerihavnen. Restauranten er med i den svenske gourmetbibel White Guide og Västsvensk Mersmaksrestauranger, der garanterer høj kvalitet og lokalproducerede råvarer.

Vidunderlige vandreture

En spadseretur bagefter kan passende føre til det 700 år gamle eventyrslot Läckö Slott – ad en knap tre kilometer lang sti over markerne og langs den fligede klippekyst. Det hvide barokslot med tårne og spir ligger på en odde i Ekens Skärgård. Frem til udgangen af september er det åbent for besøg, og året rundt står det mål til titlen ”Sveriges smukkeste slot.”

Kan du lide at vandre, er det også oplagt at følge Kinnekulle vandringsled, en 45 kilometer lang, velmarkeret vandresti rundt om Kinnekulle-bjerget 50 kilometer fra Spiken i sydøstlig retning. Om du vil tage hele turen med overnatning på vandrehjem eller en af de kortere ture på mellem 2 og 7,5 kilometer, er op til temperament og kondition. Men et er sikkert: Turen er vidunderlig, udsigten over Vänerns blå krusninger ubetalelig.

Det vil være en stor skam at besøge dette hjørne af Vänern uden at tage turen til den lille flække af en by Sjötorp, der ligger, hvor Gøta Kanal løber ud i søen. Naturligt nok er det kanalen og sluserne, der er hovedattraktion i Sjötorp. Den 190 kilometer lange kanal, bygget mellem 1810 og 1832, strækker sig fra Mem ved Østersøen til Sjötorp ved Vänern og har i alt 58 sluser. I slutningen af september, hvor kanalen lukker, er det en oplevelse at stå ved slusekanten og se, hvordan de mere end 150 år gamle, mægtige vandelevatorer hæver eller sænker bådene flere meter. Dét både i første sluse fra Vänern og i dobbeltsluserne lige oven for.

På en solfyldt efterårsdag er det også oplagt at bruge Sjötorp som udgangspunkt for en cykeltur ind i det smukke kulturlandskab langs kanalen. Lej en cykel på Sjötorp Upplevelsecenter og nyd at rulle af sted på de fint grusede cykelstier, anlagt på den trækvej, som heste og okser i sin tid brugte, når de skulle trække bådene gennem kanalen.

Thörnströms Kök, with a star in Guide Michelin

Gastronomi i Gøteborg

Et sandt skaldyrsparadis, en gammel kirke, fyldt med fiskedelikatesser og Årets Restaurant i Sverige.

Seafood plateau in West Sweden

Maden i Vestsverige

Maden i Vestsverige er bestemt værd at rejse – og komme igen – efter.

Stora Lundby Golf Club in West Sweden

Golf i Vestsverige

Mange forbinder den svenske vestkyst med idylliske skærgårdssamfund som for eksempel Grebbestad, Fjällbacka, Smögen, Fiskebäckskil og øen Marstrand. Det er naturligvis med rette. Men det er golfbanene, der ligger lige i nærheden af skærgårdssamfudene, som er de virkelige guldkorn.

Bohus fästning in West Sweden

Vestsveriges imponerende fæstninger

I Vestsverige kan I opleve 3 helt unikke historiske fæstninger, der er enestående seværdigheder. Følg med gennem krudtrøg, kanonlarm og eventyr, som I ikke bør gå glip af!

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden