Aktiviteter i Dalsland

  • Dalsland Canoe Marathon
    Dalsland Canoe Marathon

    www.kanotmaraton.se

[text]

Pladser

Her i en labyrint af søer, elve og Dalslands Kanal kan I boltre jer både på land og ikke mindst på vand. Det er her, verdens største kanomaraton hvert år holdes. Et oplagt mål for familien på en af Sveriges smukkeste egne. Her får I valgmuligheder fra to af områdets store erfarne operatører.

Vi befinder os i et af Sveriges smukkeste naturområder, det vældige sø-, elv- og kanalsystem i Dalsland, nær Bengtsfors.

Dalsland er uden sammenligning landets mest populære lokalitet til at sejle i kano og kajak. Det er også her, verdens største kanoløb, Dalslands Kanot Maraton, hver sommer afvikles. I 2012 var der en sand dansk medaljeparade med en første- og tredjeplads til de danske herrer og fire toppladser til danske kvinder.

René Olsen fra Silkeborg og Birgit Pontoppidan fra Kgs. Lyngby blev de to guldvindere. René tilbagelagde den 55 kilometerlange rute i tiden 4 timer, 16 minutter og 27 sekunder.

"Et stykke Alaska rykket ned til det nære"

Alaska i Sverige

Naturen viser sig fra sin mest gavmilde side i vandmekkaet omkring Bengtsfors. Rent, frisk og med en fabelagtig klarhed i luften, her, ikke så langt fra den norske grænse, men alligevel kun omkring 400 kilometer fra Danmark. Et stykke Alaska rykket ned til det nære. Dalslands Kanal spiller en vital rolle som den kunstigt skabte vandtrafikåre, der forbinder labyrinten af søer og elve.

Indrømmes skal det: På en kanotur er det svært at undgå våde sokker og et par nærgående myg. Det kan også hænde at regne, selvom det oftest sker iforbigående byger, hvis det sker. Her kan man alligevel nyde naturen med indbygget fællesskab og lege lidt vildmark sammen, og det hele bliver indfriet til fulde.

Hvordan navigerer man så som familie blandt demange muligheder for aktiviteter i Dalsland? Valgene er mange – nærmest et tag selv-bord – alt efter gemyt, tid og aldersfordelingen i familien.

Silverlakes til vands

Silverlake Camping og Dalslands Aktiviteter er to professionelle aktører i området, som begge har et væld af tilbud, som imødekommer alle ønsker, når det gælder aktiviteter på både vand og land!

Er I til det våde element, har Silverlake Camp rigtig gode bud på de ting, som vil opfylde jeres ønsker i familien. Hvad med en tredagestur, som omfatter det bedste af det tørre på land og i vand.

Turen på land starter med en ”dressin” – en skinnecykel, som svenskerne kalder sådan en.

Her cykler man fra udgangspunktet, byen Bengtsfors, de 15 kilometer mod Silverlake Camp. Her skifter I så skinnecyklen ud med en kano og padler tilbage mod startstedet i Bengtsfors de næste to dage. Sejlturen foregår på søerne Västra Silen og Svärdlången, og disse søer er så pragtfulde, at I med garanti vil have svært ved at koncentrere jer om at padle, fordi I hele tiden skal fotografere naturen. I overnatter i eget telt, og I tilbereder også selv maden på den lejrplads, I vælger for natten.

Dem er der flere af. Lejrpladsernehar faciliteter til selv at lave mad, slå teltet op og gå på toilettet.

Eller I kan vælge den lidt mere ambitiøse rute,som omfatter fire nætter. Her er basen Silver Lake Base Camp, hvor I bor hver nat. Det lyder måske lidt Mount Everest-agtigt, men bare rolig: Det er helt overkommeligt.

Hver dag byder på nye eventyr. Den ene dag kan foregå på skinnecykel, den næste i kano, den tredje måske på sadlen af en mountainbikeop og ned ad de stejle fjeldsider. I kan selv vælge, om I vil medbringe eget telt eller leje et. Hvis ikke I hellere vil bo sammen med andre familier i et stortelt på campen. Her findes et stort fælles køkken, hvor I kan lade inspirationen flyde imellem jer og de andre familier bag gryderne.

Det kan der komme sjove og velsmagende retter ud af. Når vejret er til det, kan I også tilberede aftensmaden udenfor ved nogle af de mange grillsteder.

Aktiviteter – også på land

Dalslands Aktiviteter er det andet af de to store aktivitetscentre i området. De har også noget for enhver smag og kan tillige sætte fokus på aktiviteter, som foregår mere på land end på vand. Her er der med garanti dømt adrenalinpumpen hos de mindre og de større i familien – og sikkert også hos de voksne, for eksempel når man skal balancere på en zipline over 220 meter – uden at miste balancen.

Skulle det ske, er der ingen fare, for der er spændt et sikkerhedsnet ud. Eller Burmabroen, som er en tovbro i 15 meters højde.

Wauvv for en oplevelse at se skovenskroner nedenunder sig! Forrygende sjovt – og med indbygget garanti for en ”swinging” oplevelse.

Hvad så lige med en forrygende nedsænkning ad snore langs en 25 meter lodret bjergvæg? Højdeskræk – måske, men ingen har endnu oplevet andet end vild jubel og sejrsfølelse over at have gjort det.

I laver sammen en bivuak, og har man engang som forældre været spejder, ved man, hvad det går ud på. Ofte – i erindringen – var det ikke altid succesrigt, for fødderne og rumpen blev våde, men det kan I jo sammen teste, om også vil ske denne gang.

Så medbring for en sikkerheds skyld tørt tøj! Om aftenen bliver maden serveret fra den gode restaurant Stenebygrytan.

Når søvnen kalder, går I til ro i en tipi – et indianertelt – hvor I ligger på senge lavet af fyrretræ og rensdyrskind.

Alternativerne hos Dalslands Aktiviteter er flere: I kan vælge aktiviteter som 3-kamp med øksekast, bueskydning og luftgevær, elg-safari, hvor de mindste i familien trygt kan fodre de store dyr med føde og klappe dem på deres kæmpe snuder.

Eller et andet tema, hvor I forsøger jer som guldgravere. Her skal I vaske guld – eller noget, som ligner det – i Steneby-elven og senere prøve kræfter som lystfisker – og hvem ved, måske bider en ørred på krogen.

Sidst, men ikke mindst vil de mindste i familien nok fryde sig over en tur på ryggen af en af de rolige heste, som skridter rundt i området, hele tiden ledsaget af erfarne medarbejdere i folden. Efter et besøg i Dalsland kan der sikkert opstå besvær med at tage afsked – især hos de mindste i familien.

De er med sikkerhed blevet begejstrede, men vand- og landparadiset omkring Bengtsfors forbliver heldigvis til jeres genvisit, måske allerede næste år.

The Dalsland Canal

Dalsland

Dalsland er et af de mindste landskaber i Sverige, men med en storslået og varieret natur.

Kayaking at Island Borgen in Stockholm archipelago

På kano- eller kajaktur

Sverige har omkring 100.000 søer, hundredvis af elve og over 3.000 km. kyststrækning. Perfekte til oplevelser i kano- eller kajak. Og ud for kysten ligger enestående skærgårdsområder, der får padlende naturelskere til at falde i svime. Ta’ familien og vennerne med til Sverige i sommermånederne, og prøv at opleve landet – og livet – fra en kano eller en kajak. 

Sea fishing in Bohuslän

Lystfiskeri i Sverige

Hvis du kan lide at fiske, er der rundt regnet 37 arter, du kan gå efter i Sverige, hvoraf de største er gedde, sandart og aborre samt laks, ørred og stalling i hurtigt strømmende vandløb. Og børnene vil synes, at det er utroligt spændende, når de fanger deres første fisk i en stille sø i en rydning i skoven, hvor sollyset glimter i overfladen.

Camping in Sweden

Camping i Sverige

Camping er den perfekte ferieform i Sverige – med faciliteter og natur helt i top! Det er bare året bedste børneferie – også for mor og far.

 
  • Vejen til Bengtsfors

  • Fra Helsingborg og Malmø er der henholdsvis 380 og 440 kilometer til Bengtsfors og fra Göteborg kun 170 kilometer.

    ,

    Såvel Silverlake Camp og Dalslands Aktiviteter ligger 10-15 kilometer fra Bengtsfors.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden