Tager I på en lille udflugt ud i den smukke smålandske natur, løber I med det samme ind i de steder, hvor filmene om Emil i Lønneberg og Vi børn i Bullerbyn blev optaget. Og vil I vide mere om forfatteren og personen Astrid Lindgren, kan I besøge hendes barndomshjem Näs midt inde i byen.
I Vimmerby er I altid tæt på Smålands natur. Ligegyldigt om I begiver jer på opdagelse til fods, på cykel eller i kano, venter der jer store og minderige oplevelser. Skulle I ikke møde en elg på turen gennem skove og enge, så kan I møde elge i Virum Elgpark, hvor I til og med kan klappe de store vilde dyr.
I Vimmerby venter der mange kulturoplevelser; I kan bl.a. opleve flere gamle håndværkstraditioner og det lokale museum, som er åbent for besøgende.
Endelig er Vimmerby en hyggelig handelsby med aner helt tilbage til 1200-tallet, så den hyggelige by har en lang tradition for en god handel i de små og store butikker, caféer og restauranter.