7 bud på sjov for børn i Småland

  • Eksjö in Småland
    Eksjö in Småland

    smalandsbilder.se/Smålands Turism

[text]

Pladser

Det sydlige Småland er et eldorado for børn. Her findes noget for enhver smag og for alle aldre.

Opskriften på den succesfulde familieferie har selvfølgelig børnene i centrum. Har de det sjovt, og oplever de en masse, vil deres begejstring hurtigt forplante sig hos de voksne. Det sydlige Småland er spækket med en bred vifte af aktiviteter for børn i alle aldre. Lad jer inspirere af denne guide, som giver en række bud på, hvad I kan foretage jer:

Smålandet Älg- och bisonsafari

I Markaryd har I elg-garanti. I kører i et lille tog på hjul og får en guidet tur blandt elgene og bisonokserne. Børnene får lejlighed til at made dyrene, som stikker deres store snuder ind i toget, hvor de glade guffer maden i sig: www.smalandet.se

Huseby Bruk

Huseby er altid et hit med et væld af oplevelser for både børn og voksne. Her bliver I ledsaget af en kyndig naturguide, som tager børnene med på en spændende oplevelse ved en mose, og med hjælp af forstørrelsesglas opleves de små krybs forunderlige verden i deres vandmiljø: www.husebybruk.se

Bo i det vilde vesten på JA Ranch

Her kan i alle udleve drømme om det vilde vesten. På JA Ranch nord for Markaryd findes 14 familieværelser, som er indrettet over forskellige temaer som cowgirl-room, western-fængsel osv. Her findes også et tipi-telt, som man kan overnatte i, hvis man vil. Masser af western-aktiviteter som øksekast og bueskydning. Restauranten er selvfølgelig indrettet i western-stil: www.ja-ranch.se

Cirkus på Tingsryd Resort

Til stor glæde for alle cirkuselskere vender cirkusfamilien Weishet tilbage på Tings- ryd Resort i sommer med sine populære familieforestillinger, som varer i hele juli: www.tingsrydresort.se

Lantrasparken i Ingelstad

Lantrasparken i Ingelstad, nær Växjö, giver et spændende indblik i de svenske husdyrracer, som engang fandtes på bondegårdene. Det gælder heste, får, høns og kaniner. På Lantrasparken lever flere end 30 af de oprindelige racer i åbne lader. Og selvfølgelig kan ungerne klappe kaninerne: www.lantrasparken.se

Getnö Gård

Getnö Gård ligger på en ø i den store sø Åsnen. En fabelagtig og eventyrlig ø. Her findes både, kanoer, kajakker, cykler, campingplads, hytter og masser af aktiviteter for børn: www.getnogard.se

Sagomuseet i Ljungby

Et ægte sagnmuseum, hvor I møder trolde, nisser, alfer og nymfer. Her bliver den mundtlige svenske fortælletradition levende. Mød de eventyrlige figurer på en guidet tur eller på egen hånd, måske med en gps i hånden. Geocaching er en skattejagt for hele familien, som leder jer frem til spændende sagnsteder: www.sagobygden.se

Isaberg in Småland

Isaberg - masser af oplevelsesaktiviteter!

Ferie- og Fritidscentret Isaberg ligger vidunderligt mellem Isabergstoppen og Algustorpasøen i det vestlige Småland, tæt på skov og sø. Netop skoven og vandet er væsentlige elementer i langt de fleste af de mange aktiviteter, der tilbydes.

Krokshult in Småland

Inspirerende artikler

Landskabet i Småland rummer så mange smukke og varierede oplevelser: De frodige marker midt inde i de store skove, hedestrækninger, de mange søer, vandfald - og ikke mindst de mange røde træhuse med hvide stolper.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden