Der findes mange forskellige slags spabehandlinger, men et spabesøg rummer ofte både dejlig afslapning, velgivende massage og forfriskende bade. Det er en fantastisk måde at glemme hverdagens stress og jag på, og samtidig nyde kvalitetstid sammen med din partner, vennerne eller familien.
Mange af Skånes spa-miniferier finder I på smukke og naturskønne kursteder, der giver gode muligheder for at kombinere opholdet med andre aktiviteter. Frisk luft og dejlige oplevelser i den skønne svenske natur er simpelthen et ideélt supplement til spa-luksus - kombinationen vil resultere i total afslappethed og velvære.
Her kan I vandre eller ride langs brede sandstrande eller på naturskønne stier. Alt sammen midt i den idylliske skånske natur. Eller få et adrenalinkick ved at prøve paragliding, kitesurfing eller hillrolling. Det skånske landskab lokker med store oplevelser.
Få pulsen ned i Ystad Saltsjöbad
Tag for eksempel et forfriskende ophold ved det kendte Ystad Saltsjöbad og nyd stranden, sandet og den klare luft under dit spa-ophold. Samtidig bidrager de gamle farverige træ-badehuse til den ’lokalhistoriske stemning’.
Under dit ophold kan du blandt andet nyde godt af stor lækker morgenbuffet, pool-faciliteter med stort opvarmet bassin, boblebad, sauna og dampbad, liggestole med havudsigt og meget mere. Naturligvis byder det 4-stjernede hotel også på lækre gourmet-oplevelser i restauranten, hvor du i bløde lænestole kan nyde akkompagnement fra pianisten. Stedet er holdt i den fineste New England-stil tilsat et strejf af svensk strømlinethed.
Ystad Saltsjöbad er et traditionsrigt og samtidig moderne badehotel fra 1897, hvor konferencer, møder og virksomhedskurser går hånd i hånd med kæreste-weekender og ferier med afslapning. Saltsjöbadet tilbyder spafaciliteter med alt fra skønhedsbehandlinger, dampbad og sauna til indendørs og udendørs swimmingpool.
Det er nemt at komme til Ystad, der ligger kun godt en times kørsel fra København. Hotellet ligger omkring 10 minutters fra byens centrum.
Du kan finde oplysninger om priser på hotellets egen hjemmeside: www.ystadssaltsjobad.se
Torekov
Længst ude på Bjärehalvøen i det nordvestlige Skåne ligger Torekov Hotell omgivet af havet og smuk natur. Forkæl dig selv med japansk pool, farve- og lysterapi og – kronen på værket – regndråbemassage, som stammer fra lakotaindianerne.
Skansen i Båstad
Skansen i Båstad er også en spafavorit blandt danskerne. Ikke mindst på en kølig efterårsaften er det eminent at sidde i den 38 grader varme udendørspool længst ude på Kallbadhuset, der ligger for enden af badebroen – langt ude i Kattegat!
The Lodge på Romeleåsen
Romeleåsen er et højdedrag med en helt forbløffende udsigt midt i Skåne. The Lodge ligger på toppen – på flere måder. Et spahotel i meget høj kvalitet i gennemført New England-stil.
Victoria Park
Du kan naturligvis også kombinere spaoplevelsen med storbyferie. Prøv Malmøs eksklusive Victoria Park, der er en lækker oase i storbyen.