Kullen - Varieret natur og vovet badehistorie

  • Kullen in Skåne
    Kullen in Skåne

    sydpol.com/skane.com

[text]

Pladser

Her er noget at opleve - både hvad angår natur, kultur og historie. Et storslået område, som har tiltrukket besøgende igennem lange tider.

Det otte kilometer lange bjerg Kullen (”Kullaberg” på svensk) byder på en usædvanlig variation af naturområder, vegetation og dyreliv. Faktisk er her alt man kan ønske sig af naturoplevelser i den svenske natur.

"Pas på ‘Kullamannen’! – ifølge den gamle folketro holdt sagnvæsenet til i bjerget og udsatte vandrere for ulykker"

Du finder reservatet i det nordvestre hjørne af Skåne, med hovedindgangen beliggende ved Mölle. Ca. 300.000 besøgende naturelskere kommer hvert år til Kullen for at imponeret af den storslåede natur. Indtil 2010 måtte gæster i området betale entré for at køre ind i området og benytte P-pladsen, men i dag er besøg i området gratis.

Children, Mölle

Mölle

Byen Mölle var omkring år 1900 kendt som centrum for et meget frigjort badeliv. I dag er den elsket af sejlere, badegæster og naturelskere.

Arild in Skåne

Arild

Den lille billedskønne by Arild er elsket af feriegæster, der nyder dens hyggelige krogede gader og smukke gamle huse - det emmer af romantik og idyl.

Dramatisk og varieret natur ved Kullen

Majestætiske klipper og stejle skrænter rejser sig fra havet og danner Kullens front mod havet. Masser af naturlige grotter langs kysten gør udforskning i for eksempel kajak til en spændende og betagende natur-oplevelse; ikke mindst hvor klipperne nogle steder tårner sig 50-70 meter lodret op mod himlen. ”Kullamannens Port” er den mest kendte af kystens grotter, hvorigennem man kan ro helt ind under bjerget. Pas på ”Kullamannen”! – ifølge den gamle folketro holdt sagnvæsenet til i bjerget og udsatte vandrere for ulykker.

Området Kullen rummer en utrolig diversitet og kan byde på både lynghede, bøgeskov, store åbne enge og adskillige små søer. Kullen kulminerer i punktet Håkull, som ligger 187 meter over havet og er et fantastisk udkigspunkt. Området er også hjemsted for masser af hjorte og mere end 90 forskellige ynglende fuglearter. Også under vandet er der noget at se på – kysten langs Kullen er nemlig den mest populære hjemlige destination for dykkere i Sverige.

Det lokale ”Naturum” arrangerer guidede udflugter og spændende, informative vandrerture mod betaling – for eksempel ind i de forskellige grotter. Hertil kommer en masse mere ”action”-prægede sommertilbud som mountainbike-ture, klatrekurser og snorkel-safari.

Kullens fyr er Skandinaviens kraftigste og har et lys, der kan ses af skibe i helt op til 50 kilometers afstand. Fyret er fra år 1900 og står på Kullens yderste spids – et flot sted at besøge og holde et tiltrængt hvil. Udstillingsbygningen ”Naturum” åbnedes i 2009 lige ved siden af fyret og har informative udstillinger om den lokale geologi, flora og fauna.

Et syndigt afslappet badeliv

Flere gode og fint afmærkede vandrerstier - af varierende sværhedsgrad - gennemskærer området og er en god måde at se naturen og områdets små hyggelige landsbyer på. Byen Mölle var omkring år 1900 internationalt kendt for det meget frigjorte badeliv og derfor en populær destination for mandlige og kvindelige turister fra for eksempel København og Berlin, som gerne ville bade sammen – ellers nærmest uhørt på den tid.

På den vestlige kyst ligger den lille hyggelige og stemningsfyldte by Ransvik, hvor historien bliver nærværende. Kig endelig indenfor på den lokale café, hvor væggene prydes af sort/hvide fotografier fra bademiljøet i det tidlige 1900-tal.

Hotel Rusthållargården

Hotel Rusthållargården er et klassisk 4-stjernet ‘countryside’ hotel med aner helt tilbage til 1675.Med sine idyllisk skønne naturomgivelser og restauranten, som er berømt i hele Sverige, er Hotel...

St. Arild Golfklubb

St. Arild Golfklubb byder på en fascinerende 18-hulsbane med kombineret park- og skovkarakter. Banen ligger på den billedskønne halvø Kullen. Når du tager turen på banen vil du mødes af lynhurtige...

Nimis

Lars Vilks’ træ-konstruktion/-skulptur ”Nimis” danner grundlaget for den erklærede frie stat Ladonia og masser af kontrovers og diskussion.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden