Den skånske natur byder på pastorale idyller og storslåede kulturlandskaber, nationalparker, fiskevande, rideture og uendelige vandringsmuligheder.
Skåne er kendt for sin varierede og afvekslende natur og sin unikke flora. Et besøg i en af Skånes nationalparker kan være fredfyldt, spændende, storslået, lærerigt og inspirerende.
For eksempel er Søderåsens nationalpark et af Nordeuropas største, sammenhængende og beskyttede løvskovsområder. Her er så meget at opleve –for eksempel er der dybe kløfter at udforske og steder man kan få ture på hest gennem skoven; man kan også sejle i kano og kajak med overnatning i vildmarken.
Alt hvad du behøver for at opleve den både idylliske og dramatiske skånske natur på nært hold er et par bekvemme vandresko og et kort, så du nemmere kan finde vandrestierne, som leder dig rundt i det frodige landskab.