[text]

Konstrundan – på tur i det skånske kunstnermiljø

“Kunstrunden”, som vi nok vil sige på dansk, er en populær kunstbegivenhed i Skåne, som finder sted hvert år i Påsken.

Denne helt særlige og årligt tilbagevendende kunstbegivenhed er en sand ”Tour de Kunst” i det spændende skånske kunstnermiljø og kulturliv. Regionens kunstnere åbner deres atelierer for offentligheden, som år efter år i stort tal tager imod invitationen med glæde.

  • Visit local artist at art shows, Österlen in Skåne

Visit local artist at art shows, Österlen in Skåne

Åbent hus i værksteder, ateliéer og hjem hos Skånes mange udøvende kunstnere giver publikum muligheden for, at komme tættere på den levende kunst og blandt andet få et indblik i kunstnernes arbejdsprocesser. Desuden vil der - udover muligheden for at se masser af udstillinger og få ”bag-scenen”-oplevelser - naturligvis være mange rigtig gode muligheder for at gøre spændende indkøb af kunst – direkte fra kunstneren selv. Samtidig er dette en unik mulighed for at høre om bagvedliggende idéer og stille spørgsmål.

Med dette specielle koncept bliver kunsten således - på en helt ny måde – levende, inter-aktiv og personlig. Skånes store årlige kunstudstilling ”Konstrundan” er helt sikkert en oplevelse for alle kunstelskere, såvel som for de, der blot er nysgerrige eller har lyst til at opleve en ferietur i Skåne fra et nyt perspektiv.

Oplev billedkunst, keramik, glas, skulptur og meget meget mere, på en tur gennem de skønne skånske landskaber med familie eller venner. Masser af lokal skiltning på ”kunst-ruterne” vil guide dig frem til små spændende og hyggelige ateliéer og værksteder, samt forskellige café-perler til de små pauser imellem oplevelserne.

Da Skåne jo, som bekendt, er et stort sted dækker “Konstrundan”-arrangementet naturligvis et stort område. Derfor er begivenheden groft opdelt i flere områder, hvoraf hovedområderne er nordvest-Skåne, midt-Skåne og Österlen – med sidstnævnte som den ’traditionelle’ og oprindelige destination.

Man kører fra sted til sted

Den bedste måde at opleve Konstrundan på er simpelthen at køre fra sted til sted i bil, bevæbnet med et kort og udstillingsprogrammet. De fleste kunstnere holder åbent i mange timer hver dag.

Österlen er berømt for sit bølgende landskab, den smukke kystline, den gode mad og - selvfølgelig – kunsten. Slå en ring på kortet om kystbyer som Kivik, Simrishamn og Åhus på Skånes østkyst, og søg også ind i landet til Kristianstad og Tomelilla. Læg også gerne vejen forbi det smukke Ystad , der er blevet verdensberømt på grund af romanerne om politimanden Kurt Wallander. I kan finde alle kontaktinformationer om de lokale turistkontorer i byerne her.

Nordvest

”Konstrundan” arrangeres i 2014 for 20. gang i nordvest-Skåne. I regionen inviterer hele 160 kunstnere indenfor og alle er naturligvis velkomne til at kigge, opleve, handle, stille spørgsmål og diskutere kunst.

Fra Båstad, i den nordligste ende af ruten, strækker Nordvest-runden sig gennem Bjärehalvön og Ängelholm; herfra vestpå til Kulla-halvøen og Höganäs eller østover til Örkeljunga, Perstorp, Klippan og Åstorp. Midt i nordvest-området ligger byerne Helsingborg og Bjuv, mens Svalöv og Landskrona er højdepunkterne i syd.

I Landskrona Konsthall kan du se en samlingsudstilling, hvor et kunstværk af hver eneste deltagende kunstner nordvest-Skåne vil være udstillet. Et besøg her kan være en perfekt måde at finde dine egne favoritter på – og planlægge din helt egen ”Konstrunda”.

Websted

www.konstrundan.nu
www.landskrona.se

Kunstoplevelser i Österlen

Regionen Österlen må vel siges at være ”den klassiske”, når det gælder ”Konstrundan” og konceptet i sig selv. Her vil det i år være 46. gang begivenheden løber af stabelen. Idéen fødtes her i 1968 med Skånes – måske verdens – allerførste kunstrunde. Siden da er arrangementet vokset støt og har nydt stor opbakning og popularitet.

Påsken er et ganske særligt tidspunkt for kunstelskere og kultur-freaks til at besøge Österlen, helt nede i det sydøstlige hjørne af Skåne; der er forår i luften og de mange udøvende kunstnere og udstillende kunstgallerier åbner deres døre i Konstrundan. Kunstgallerier, både offentlige og private, over hele Österlen udstiller lokale kunstneres kunstværker skabt i oliemaling, vandfarve, glas, ædelmetaller, keramik, træ og andre materialer, ja, sågar også computerkunst.

Websted

Visit Ystad & Østerlen

Kenneth Branagh as Kurt Wallander

I Kurt Wallanders fodspor

På Sveriges sydkyst ligger den smukke by Ystad, som tiltrækker Kurt Wallander fans fra nær og fjern. Alle kommer de for at se og opleve rammer og gerningssteder for Henning Mankells populære detektiv.

Stenshuvud National Park in Skåne

Sydsverige byder på en perlerække af oplevelser ved vandet

Naturskønne panoramaer med et mylder af små pittoreske fiskerlejer, kystbyer og badebyer.

Book online via VisitSwedens partnere

Bestil ophold
Southern Sweden

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden