Kalmar - En hyggelig by

  • Kalmar Castle
    Kalmar Castle

    © Arne Eklund/Pixgallery

[text]

Pladser

Sol, strand, shopping og kunst & kultur. Kalmar har det hele! Ganske tæt på finder du både Öland og Glasriket.

Kalmar er en charmerende by, hvor fortid og nutid mødes i skøn forening. Historiske bygninger, brostensbelagte gader og smukke parker giver byen charme og karakter.

Foruden byens charme og vigtige historiske kulturarv, finder du også I Kalmar et bredt udvalg af fantastisk gode restauranter, pubber, butikker og gallerier. Der er rigeligt at tage sig til i Kalmar – nok til at holde hele familien aktiv på en lang weekend eller endda hele ferien.

Mange kender navnet fra skolens historietimer. For byen lagde nemlig navn til Kalmarunionen, hvor det lykkedes for Margrethe den 1. at samle Danmark, Norge og Sverige under én krone. Ét af de vigtige resultater var, at man dermed fik en effektiv Øresundstold, hvilket lagde grunden til et meget rigt Danmark, som også afspejles i de imponerende gamle bygningsværker fra dén tid. Når du går rundt i Kalmars gader vil du uundgåeligt komme til at føle ”historiens vingesus” – se dig omkring, og prøv om du kan huske noget fra historietimerne.. Nu er alting pludselig meget mere spændende.

Kultur i Kalmar

Et besøg på Kalmar Slot, Nordens bedst bevarede renæssanceslot, vil føre dig tilbage på en rejse i tiden. Børn mellem 7 og 12 år opleve et eventyr ud over det sædvanlige. Tænk at få lov til at dyste mod den sorte ridder, jage store rotter i slotskøkkenet, dække op til slotsfruen og udføre en desperat flugt gennem Gustav Vasas gammeldags das! Klarer du alle elementerne i slotskampen, bliver du slået til ridder, hertug eller prinsesse ved en højtidelig ceremoni.

En historisk tidsrejse kan du ligeledes opleve via udstillingen om det royale skib Kronan, der kan opleves på Kalmar Läns Museum. Denne udstilling hører absolut også til blandt de mest anbefalelsesværdige attraktioner i Kalmar.

Er du mere til oplevelser med nutidskunst tager du blot til byens nye kunstmuseum, som blev indviet i foråret 2008 og har fået megen opmærksomhed for blandt andet sin spændende arkitektur. For de design-interesserede er et besøg til Glasriket bestemt en tur værd . Her kan du på tæt hold opleve, hvordan faglærte glaspustere forvandler en sirupsagtig masse til fantastisk smuk glaskunst.

Shop-amok i Kalmar

Hvis shopping-muligheder er en prioritet på din weekend- eller ferietur vil du ikke blive skuffet i Kalmar – her kan du finde næsten alt. Byen er fuld af shopping-tilbud både i den centrale bykerne, såvel som i flere andre handelsområder i byen.

Uanset om du søger for eksempel små vintage-butikker, unik brugskunst eller store mærkevarekæder, så findes det i Kalmar. Det kan naturligvis også anbefales at gå på jagt efter godt lokalt håndværk og økologiske produkter – også indenfor mode og design. En effektiv ”shopper” får brug for pauser og ny energi.. – så er det jo godt at Kalmar byder på masser af dejlige caféer og restauranter. Du finder nemt en god kop kaffe og en traditionel svensk kanelbolle på en lækker café, eller hvad med en let sushi-frokost på Stortorget?! Om aftenen bugner byen af gode restaurationstilbud. Du finder nemt et væld af gode anbefalinger via den kendte restaurationsguide ”WhiteGuides".

Flere gode tilbud til børnefamilien

Skälby 4H-gård er en af Kalmars mange grønne oaser nær byen. Området er børnevenligt, og der er en stor legeplads. På 4H-gården bor grise, køer, høns og geder – hér kan børnene uden tvivl få masser af timer, ja hele dagen, til at gå med aktiv leg og nysgerrighed.

Kalmar har desuden også to indendørs legelande, for både store og små børn. Leos Lekland og Lattjoland byder på et væld af sjove aktiviteter og vil være et sikkert hit, hvis du har børn med på turen til Kalmar – et indslag de små vil huske!

Du kan finde flere spændende og sjove aktivitetstilbud på www.kalmar.com.

At Kalmar Castle

Børnenes Slot i Kalmar

Vi er i begyndelsen af 1500-tallet. Netop som middelalderens tapre riddere møder renæssancens smukke prinsesser...

One of many beaches at Öland

Øland

Øland er en af Sveriges mest populære sommerferie destinationer. Og det kan man godt forstå! Her er I aldrig langt fra strandene og Østersøens lave vand. En ferie på Øland er både badeferie, kultur- og oplevelsesferie og ikke mindst en familieferie på grund af de mange aktiviteter for børn. Faktisk er Øland rigtigt meget forskelligt på en gang.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden