Laholm

  • The Drawing Museum of Laholm
    The Drawing Museum of Laholm

    © halland.se

[text]

Pladser

Man bør unde sig selv et besøg i smukke og charmerende Laholm. Med rødder helt tilbage til 1200-tallet er det Hallands ældste by, og det fornemmes tydeligt i den gamle bykernes skæve, brostensbelagte gader.

Byens charmerende centrum lokker med små butikker, hyggelige stræder, gode overnatningsmuligheder og Nordens eneste tegningsmuseum. Ved kysten tæt på har badestedet Mellbystrand æren af, at have én af Sveriges længste badestrande, der lokker med muligheden for at bade i det skønne Kattegat og sjove sommeraktiviteter.

"Få sat fart på ungerne og giv dem vind i håret! "

I omegnen af Laholm kan du besøge kunstmuseet i Hisholt, spille golf på flere udmærkede golfbaner og bo på egnens charmerende landhotel. Oppe på Hallandsåsen kan du for eksempel vandre, stå på ski om vinteren – eller bare nyde udsigten helt hjem til Danmark!

Laholm ligger fra naturens hånd omgivet af et landskab, der indbyder til oplevelser for hele familien. Den store højderyg Hallandsåsen giver mulighed for udfordrende ture på mountainbike eller bare på gåben og med madpakke. Hallandsåsens to ski-centre, Sydalpin og Vallåsen, er også et besøg værd om sommeren, hvor Vallåsen blandt andet har Bikepark. På Sydalpin har I desuden mulighed for at prøve ”rodel” - som er en slags bobslæde uden sne – på en næsten én kilometer lang bane. Få sat fart på ungerne og giv dem vind i håret!

Beliggenheden ved den store å Lagan giver desuden Laholm nogle af de bedste muligheder for laksefiskeri i Sydsverige. Endelig er Laholm et glimrende udgangspunkt for en tur til nogle af Hallands mest berømte strande Skummeslöv og Mellbystrand, der angiveligt er Sveriges længste. Her er i hvert fald god mulighed for at finde en plads til badehåndklædet på den 12 kilometer lange strand. Og det er let at tage endnu en dukkert her, selvom sommerturen lakker mod enden.

De gode strande ligger få minutters kørsel fra E6, motorvejen til Danmark. Flere steder kan man køre helt ned på stranden, der er lavvandet og meget børnevenlig. For turen til Halland slutter naturligvis, som den startede, med en tur i bølgerne.

Halmstad in Halland

Halmstad

Et af byens absolut førende attraktioner er badeparadiset Tylösand. Området lokker rigtigt mange besøgende til på grund af den brede strand, forlystelseslivet, Per Gessles kendte Hotel Tylösand og den anerkendte golfbane, der arrangerede Solheim Cup 2007.

Gekås Ullared outside Falkenberg

Falkenberg

I centrum er der et godt udbud af overnatningsmuligheder, restauranter og forlystelsesliv, mens byens teater- og revyforestillinger hvert år lokker tusinder af besøgende til.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden