[text]

Eksterne links

Gotland

Gotland ligger ca. 90 km. fra det svenske fastland.

  • Visby on Gotland
  • The Viking village, Visby, Gotland
  • Helgumannens fiskeläge at Fårö, Gotland
  • Rock formations (Rauk)  at Fårö, Gotland
  • Hallshuk fishing village, Gotland

Visby on Gotland

Når I kommer sejlende til Gotland med færge fra fastlandet, er det første I møder den gamle middelalderby Visby omgivet af den flotte ringmur (og ja, Visby er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste). Visby er Gotlands eneste større by og sikken en by, den er! Om sommeren kommer mange for at opleve de lave, stokroseklædte gamle huse, høje tårne og spir, skyggefulde hvælvinger og snoede brostensbelagte gader med små gamle butikker. Ordet ‘charmerende’ blev opfundet for at beskrive Visby!

På et sommer-besøg bør I slå jer ned på en af de mange caféer og spisesteder, og bare indsnuse de middelalderlige omgivelser over en kop frisk kaffe og den særlige Gotlands specialitet saffranspannkaka, der som navnet angiver, er safranpandekage med tyttebær og flødeskum. En af de ting I absolut skal nå i Visby er en slentretur rundt i byen for at opleve byens middelalder-underværker og en spadseretur langs den 2 km. lange bymur fra middelalderen. Husk også at lægge vejen forbi Visby Domkirke for at opleve det arkitektonisk imponerende bygningsværk fra 1200-tallet. Kik indenfor på Gotlands Museum i Visby for at få indtryk af øens fascinerende historie.
 
Det er nemt at komme rundt på Gotland med bil eller på cykel.

Ude på øen bør I absolut besøge Sudret og Fårö for at opleve det gigantiske rauker; naturlige limstens søjler, der står stolte i havet ud for kysten. Er I filmelskere, vil I uden tvivl elske Fårö, hvor den verdensberømte filminstruktør Ingmar Bergman havde sit hjem. Fårö er i øvrigt en fortryllende smuk, næsten ”tropisk” ø. Et andet naturligt vidunder er Gotska Sandön nationalpark. Det er fuldstændigt som at være på en tropisk ø, hvor det azurblå vand, der skyller ind over den lave strand, klitterne med sand og stranden, der bare strækker kilometer efter kilometer, er jeres – helt alene. Det hører med til historien, at der er meget begrænsede muligheder for indkvartering på øen.

Tilbage i vikingetiden var Gotland en stor handelsplads, og i Vikingabyn kan I på spændende vis opleve, hvordan livet foregik i en vikingelandsby omkring år 1000. I kan også prøve at kaste med økser (men pas nu på), bage vikingebrød, skyde med bue og pil, og meget mere.

Gotland har ca. 800 km. kyst, og om sommeren betyder det masser af muligheder for strandliv, solbadning, udflugter til stranden og ægte afslapning.

I kan få meget mere at vide om Gotland på øens website eller ved at besøge turistkontoret på Skeppsbron 4-6 i Visby.  

I kan komme til Gotland med enten fly eller færge fra fastlandet.

Göta Kanal

Ta’ sjælen med på tværs af Sverige

Göta Kanalen er en af Sveriges allermest populære turistattraktioner

Båstad golfcourse, Skåne

Golfbaner i Skåne

Der skal noget til for at kunne kalde sig selv for den bedste. Men med over 70 førsteklasses golfbaner indenfor kun 1½ times kørsel har Skåne et solidt argument.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden