Karlskrona - Verdensarvsbyen!

  • Karlskrona in Blekinge
    Karlskrona in Blekinge

    Birger Lallo/bildarkivet.se

[text]

Pladser

En af verdens bedst bevarede byer fra de store sejlskibsflåders storhedstid ligger blot et par timers kørsel fra Danmark.

Karlskrona - der er på UNESCO’s liste over verdenskulturarven - er en afslappet rejse i tid og rum.

Der bliver snakket, spist og nippet til caffé latte, øl og sodavand på caféerne på Stortorget i Karlskrona. Men det er svært ikke at lade blikket glide ud over pladsen, der er en af Nordeuropas største. Pladsen er omkranset af prægtige klassicistiske og barok-bygninger, samt hele tre prominente kirker med Frederikskirken og dens to tårne som den nok mest imponerende. Torvet i Blekinges hovedstad er det naturlige centrum i denne smukke by og det er her de fleste starter og slutter en dags udforskning af byen.

"Køb en billet til Kungsholms Fort og nyd det flotte anlæg med dets imponerende cirkelrunde havn"

Karlskrona ligger bare et par timers kørsel på motorvej E22 fra Øresundsbroen og er en sand skatkiste af rig og spændende historie og kultur. UNESCO føjede da også i 1998 byen til listen over verdens kulturarv på grund af dens storslåede indretning som fæstningsby med flådebase. Heri indgår de omkringliggende fæstningsanlæg, Kungsholms Fort og Drottningskärs Kastell. Som så mange andre lokaliteter i Blekinge, Skåne og Halland rummer Karlskrona også mange minder om tiden før 1658, da området var dansk.

Værn mod arvefjenden Danmark

Sveriges flåde havde altid haft base i Stockholm, men i 1680 blev den på ordre af den svenske Kong Karl XI rykket til Karlskrona. Dels var flåden tit frosset inde om vinteren i Stockholm under den såkaldte ”lille istid” i 1600-tallet; dels måtte man have en base, som lå tættere på arvefjenden Danmark. I 1658 havde Danmark måttet afstå Blekinge og Danmark havde så sent som i Skånske Krig, der sluttede i 1679, forsøgt at tilbageerobre Skånelandene. Derfor var svenskerne naturligt nok på vagt overfor, om nye angreb skulle indledes fra dansk side. Derfor valgte man den mere strategiske placering af flådebasen i Karlskrona.

Karlskrona breder sig ud over 33 øer i den herlige skærgård og længere ind på fastlandet. En tur ud i skærgården er et ‘must’. Hop om bord på én af bådene, som sejler fra Fisketorvet i centrum. Køb en billet til Kungsholms Fort og nyd det flotte anlæg med dets imponerende cirkelrunde havn.

Skumsprøjt og sejlskibe

Karlskrona kan man nemt bruge flere dage på at udforske. Mindre har også ret og skal man prioritere, så bør disse attraktioner være i fokus:

Marinmuseum ligger øst for Stortorget på Stumholmen – i øvrigt et atmosfærefyldt kvarter med masser af små og hyggelige stræder og bygninger. Museet ligger på en 150 meter lang mole ud i vandet. Lige ved molen ligger flere museumsskibe fortøjet, bl.a. fuldriggeren Jarramas.

Blekinge Museum bør man bestemt afsætte et par timer til. I en af de gamle officersgårde fra 1700-tallet ved Fisketorvet ligger dette spændende museum, med detaljer og indtryk fra det gamle Karlskrona. Bådsmandskasernen fra 1847, som ligger i en af de gamle kaserner på Stumholmen, er også et besøg værd. Før i tiden boede her 500 bådsmænd, mens der i dag vises skiftende kunstudstillinger.

Bydelen Björkholmen husede sømænd og værftets håndværkere og bådsmænd. Her træder I ind i et hyggeligt miljø, hvor stræderne stadig er med toppede brosten. Flere af bygningerne i området indgår i verdenskulturarven.

Et kuriøst og kendt indslag i gadebilledet er den mandshøje træfigur Rosenbaum, som står foran den store røde trækirke Admiralitetskirken. Trækirken fra 1685 er den ældste af sin slags i Sverige.

Når I har spadseret rundt i roligt tempo og set nogle af byens store seværdigheder, er der god mulighed for at vende tilbage til udgangspunktet på Stortorget og slå jer ned på en af de mange restauranter og caféer, hvor indtrykkene kan fordøjes over en forfriskning.

Ronneby Brunnspark in Ronneby

Ronneby

Ronneby har altid været kendt som et kursted. Fra 1700-tallet og frem til 1920'erne tog man hertil for at drikke helsebringende mineralvand og tage styrkende vandreture.

Shopping across the border

Bräkne Hoby

Langs Bräkneruten giver skilte information om de forskellige Blekingesamfund. Langt de fleste ruter er endda tilgængelige, hvis I ankommer i bil.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden