[text]

Lækker og hurtig mad – på Stockholms gader og stræder

Stockholms torvehaller er sikre favoritter blandt de lokale; her kan I få gedigen og veltilberedt svensk hverdagsmad, husmanskost. Og hvis I vil spise lidt mere stilfuldt, mens I farter rundt i byen, så snup en gourmet sild eller hjemmelavet hot dag med på vejen.

  • Östermalmshallen in Stockholm

Östermalmshallen in Stockholm

Torvehaller

Östermalmshallen på Östermalmstorg er proppet med håndværksbagere, oste specialister, fiskehandlere, grønt- og frugthandlere, afslappede caféer og frokost restauranter; det er Sveriges mest kendte og karakteristiske torvehal, smukt indrettet i en spektakulær bygning helt tilbage fra 1888. Noget særligt? Prøv Andersson Fågel & Vilt’s røget rensdyrherte og deres elge salami. Er I til traditionelle svenske fiskedelikatesser? Så kik ind til Lisa Elmqvist; marinerede sild, gravad laks, ferskvandsfisk, rogn og kaviar eller helt frisk østers fra den svenske vestkyst.

Hötorgshallen på Hötorget er indbegrebet af det hektiske internationale Stockholm. Ta’ rulletrappen ned fra Hötorget og snup en hurtig sildesandwich hos Kajsas Fisk, en tyrkisk burger hos Izmir eller en saftig, krydret sandwich med nordafrikansk pølse og ratatouille på La Gazelle. Vil I hellere ha’ svenske specialiteter? Kik ind i Bondens Matbod. Eller fiskespecialiteter? Fås hos Melanders. 

De lokales favoritter

I Strömmingskiosken nær Slussen T-bana station kan I få en hel mavefuld af Omega-3 fedtsyrer til en rigtig pris! I kan simpelthen spise så meget surströmming (lavet på sild ude fra Østersøen), som I orker. Stegt eller marineret på mørkt brød og – selvfølgelig – med den ærkesvenske kartoffelmos til – langet over disken i den unikke fiskekiosk. Lavet, mens I venter, og serveret hel frisk. Absolut værd at stå i kø efter. 

Östermalms Korvspecialist i Nybrogatan 55 er en lille bod, strategisk placeret nær ved Östermalmshallen. Her serverer alle pølseelskeres darling, ejeren Bruno, op til 40 forskellige typer pølser med sauerkraut, god sennep, og hans totalt hemmelige saucer, som man bare må smage. Stemkunderne bestiller den klassiske Coburger Berzelii, den varme nordafrikanske merguez eller en tysk Thüringer weisswurst. De fleste pølser serveres som en fransk hotdog med en af Brunos saucer og nydes helt skamløst på åben gade, Værsgo at gå i gang!

Et godt tip!

Spisestederne i torvehallerne er voldsomt søgte lige ved frokosttid. Kom ind i kampen og brug albuerne til at komme forrest i køen mellem kl. 11.30 og kl. 13.00.

Torvehallerne har åbent i dagtimerne alle ugernes dage – undtagen om søndagen.

Restaurant Bistro Berns in Stockholm

Kroer og barer i Stockholm

Lyst til at spise ude? Hygge jer med en god drink? Være glade? Og måske endda rulle jer ud på dansegulvet?

Gamla Stan (Old Town), Stockholm

Gamla Stan

Oplev Stockholms charmerende og brostensbelagte historiske centrum.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden