[text]

Caféliv i Stockholm

Stockholm er simpelthen spækket med caféer. Svenskerne elsker deres fika (det, vi andre kalder en kaffepause), og folk i Stockholm er blandt de bedste til disciplinen. Det bliver svært at finde en tom café i Stockholm, lige meget om det er morgen, middag eller aften. Der er altid nogen, der lige snupper en ”fika”.

  • Rosendals trädgård, garden and café at Djurgården

Rosendals trädgård, garden and café at Djurgården

De klassiske caféer

Vetekatten er – uden tvivl – caféernes ”Grand Old Lady” i Stockholm. Det er ikke bare en klassisk café; det er en institution. Et godt gammeldags svensk kaffested med en labyrint af små hyggelige rum, som får jer til at føle, at I sidder hjemme i bedstemors stue. Og så serverer Vetekatten bare altid suveræne kager og lækkerier, fordi de pr. definition altid bruger de bedste råvarer. Tössebageriet er en anden favorit blandt Stockholmere, når de skal på ægte café.

De lidt mere sære

Rosendals haver er en café indrettet i et gammelt drivhus ude på Djurgården. Her er et både økologisk og biodynamisk bageri, der laver lækre traditionelle små – og heldigvis også store – kager, brød m.v. Rosendals er også et yndet frokost sted.

Museumscaféerne

Den charmerende og elskede Café Blom, der ligger på Arkitekturmuseet, er faktisk en attraktion i sig selv. Et lille smørhul med hjemmebagte lækkerier, supper, salater, ægte fransk stempelkaffe og lille, vidunderlig sæsonbaseret frokostanretning, primært skabt på økologiske råvarer.

In stedet

Cocovaja Coffee & Catering lokker med dampende varm kaffe af højeste kvalitet, vanvittigt delikate svensk ”kanelbullar” og lækre lune sandwichs. Den græskfødte ejer, Iljas, og hans stab ved lige, hvordan man skal skabe den ægte familiære stemning. Hele dagen igennem kommer folk forbi i hobetal for at få deres skud kaffe og en hyggesnak.

De lokales favorit

Petite France på Kungsholmen er en hemmelighed, som Stockholms gourmeter og elskere af raffinerede franske kager helst vil bevare for dem selv. Her kan I få det helt fantastiske – både til brunch og til lunch. Deres langtidssimrede gryderetter er dagens højdepunkt. Og brødet er næsten besøget værd i sig selv.

Lidt flere tips?

Dessert & Choklad på Lilla Essingen og Per Olsson Choklad & Konditori, også kendt under forkortelsen POCK, på Södermalm er prisbelønnede steder at søge hen til, hvis I virkelig vil forkæles med helt suveræne desserter. Lux har ingen servering, men deres chokolade står man gerne i kø for – og kommer tilbage til dagen efter.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden