Din guide til Umeå

  • Restaurant and Bar REX in Umeå
    Restaurant and Bar REX in Umeå

    Johan Gunseus

  • Umeå, Northern Sweden
    Umeå, Northern Sweden

    Jörgen Wiklund/bildarkivet.se

  • Umeå, Northern Sweden
    Umeå, Northern Sweden

    Jörgen Wiklund/bildarkivet.se

  • Umeå, Northern Sweden
    Umeå, Northern Sweden

    Per Lundberg/Umea Kommun

[text]

Pladser

Umeå i det nordlige Sverige byder på fantastiske oplevelser i naturen, samt masser af seværdigheder – og så er byen officielt udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i 2014.

Umeå er en by fuld af seværdigheder og med masser af muligheder for aktiviteter i det fri. Langt mod nord, i regionen Västerbotten, ligger Umeå omgivet af den vilde og smukke natur. Med sine 80.000 indbyggere er byen Sveriges tolvte største og dermed også et naturligt centrum for denne nordlige regions handels- og kulturliv.

Byen, der siden 1965 har været universitetsby, er vokset støt gennem de seneste årtier og har udviklet en mere livlig atmosfære fordelt omkring i de centrale bydele. Det forventes at søen Nydalasjön efterhånden vil blive omkranset af bebyggelse og integreret i bymiljøet. På lignende måde er et helt skovområde, kaldet Stadsliden, blevet bevaret inde i selve Umeå – en dejlig grøn oase. Netop i skoven Stadsliden findes lys-løjpe til langrendsski, hvor der blandt andet flere gange er blevet afholdt Svenske Mesterskaber (SM).

Umeå er beliggende ved Umeälven, 15 kilometer fra Bottenhavets kyst. Utroligt nok var placeringen, ved byens grundlæggelse i 1600-tallet faktisk netop på kysten, men på grund af den kontinuerlige landhævning igennem århundreder er kysten nu 15 kilometer fra byen. Siden 1980erne har byen i stigende grad profileret sig som et kultur-centrum og blev da også i 2009 officielt udnævnt som Europæisk Kulturhovedstad 2014. Byen byder på masser af årligt tilbagevendende kultur-festivaler og nyder også hvert år stor succes med Umeå Kulturnat.

Masser af seværdigheder og udendørsaktiviteter

Vindelälven i det sydlige Lappland er, med sine 453 kilometer, Sveriges største biflod (biflod til Umeälven) og én af Sveriges fire store uregulerede fjeld-elve. Vindelälven er et oplagt udgangspunkt, eller centrum, for utallige skønne og storslåede naturoplevelser i det nordsvenske. Elveen er under naturbeskyttelse og da den har sit naturlige uregulerede løb kan vandmængden variere voldsomt i løbet af de skiftende årstider.

Som en del af Umeå Kommune ligger den lille øgruppe Holmøerne (Holmöarna) i Norra Kvarken, og er hjemsted for 75 fastboende indbyggere. Øgruppen, der i årene 1925-1974 var sin egen kommune, består for størstedelens vedkommende af beskyttet naturreservat, der danner rammen om et right natur og dyreliv. Desuden er hovedøen Holmön blandt andet blevet kendt for den populære årligt tilbagevendende Visefestival.

Udenfor byen Hörnefors i Ångermanland ligger øgruppen Norrbyskären, som har udviklet sig til et populært turistmål. Gruppens hovedby Norrbyskär er et godt udgangspunkt for eventuelle besøg til andre af gruppens små øer, hvor man kan se mange velbevarede bygninger fra perioden 1895 til 1952, da øerne husede et stort savværk og mønstersamfund for arbejdere. I sommerhalvåret afholder bland andet KFUM og KFUK lejre og historievandringer i øgruppen, der også er udnævnt til national kulturmiljøarv. Øerne nås lettest med færge fra Norrbyen på fastlandet.

Umedalen Skulptur(park) er et relativt nyt kulturfænomen i Umeå, der har vist sig populært blandt lokale, såvel som tilrejsende turister. Siden 2000 har Balticgruppen arrangeret udstilling hvertandet år, hver gang med tilføjelse af nye skulpturer til den permanente udstilling. Igennem de seneste år har over 150 svenske og internationale kunstnere udstillet deres skulpturer i parken. Umedalen Skulptur er frit tilgængelig for alle besøgende året rundt, og besøges hvert år af mere end 20.000 gæster.

Umeås Bildmuseet er et ‘must’ for alle, der interesserer sig for international samtidskunst. Med sin store samling af historiske og videnskabelige fotografier, samt arkitektur og design, vil Bildmuseet garanteret blive imponere. Museet grundlagdes af Umeå Universitet i 1981 og byder på masser af værker, ejet af Nationalmuseet, Moderna Museet og Östasiatiska Museet.

For friluftsfolket er området omkring Umeå fuldt af gode muligheder for vandre- og kanoture, camping, hundeslæde-safarier og nordlys-ture, samt meget andet. Umeå er altid et besøg værd og har masser at tilbyde hele familien året rundt.

Med hensyn til overnatning kan du få det lige som du ønsker på ferien til Umeå. Her er både fantastiske camping-muligheder, dejlige hytter, hyggelige hoteller i byen, eller bekvemme vandrerhjem til gode priser.

Der er mange gode grunde til at lade den næste ferie gå til Umeå – det vil du ikke fortryde.

Caught by Umeå i København

Church Town in Luleå, listed as a World Heritage

Luleå

Langt oppe i nordsverige finder du en sand perle i Luleå. Foruden gode shopping- og overnatningsmuligheder, byder Luleå på spændende kulturhistorie og unikke oplevelser med natur og skærgård.

Dog sled tour in Kiruna during the snow festival

Kiruna

En ny flyrute direkte fra København til Kiruna i Lappland giver mulighed for vinteroplevelser som nordlys, skiløb i fantastisk sne og bjergtagende omgivelser. Eller hvad med en overnatning på verdens største ishotel?

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden