Sundsvall – hele året!

  • Visit Sundsvall
    Visit Sundsvall

    Visit Sundsvall

[text]

Pladser

Sundsvall har altid noget at friste dig med, uanset hvornår på året du kommer på besøg. Her er fantastiske udfoldelsesmuligheder i omegnens smukke natur, samt spændende kultur, historie og fritidsaktiviteter.

Med sine 50.712 indbyggere, er Sundsvall i Västernorrland Sveriges 21. største by. Byens købstadsrettigheder stammer helt tilbage fra 1621, da de blev tildelt af Kong Gustav II Adolf – af samme grund kan man på Stora Torget i byens centrum se en statue af netop denne konge.

Selvom byens omgivende område langt tilbage i tiden har været præget af rige gårde og natur- samt fiskeressourcer, som historiske fund bevidner, er selve byen Sundsvall faktisk skabt ”af ingenting”. Hermed skal forståes, at historiske fund hvor byen ligger i dag ”kun” kan dateres til det tidlige 1600-tal. Dog har oplandet omkring været beboet i umindelige tider – blandt andet kan du i Högum, ca. 1 kilometer vest for byen, se Norrlands største jernaldergravplads fra år 400-550 e.kr. I dag har Sundsvall dog udviklet sig til en livlig handelsby og er siden 2007 officielt varemærkebeskyttet som ”Norrlands Hovedstad”.

Masser af aktivitetsmuligheder i Sundsvall

Der er masser af gode grunde til at vælge Sundsvall som ferie-, eller weekend-destination, eller som udgangspunkt for en ferie fyldt med action-sport og friluftsaktiviteter. Byen selv har puls og charme og, udover de hundredevis af aktivitetstilbud, også kultur, historie, shopping og arkitektur at byde på. Hverdag eller weekend, sommer og vinter – Sundsvall har noget for dig! Der er masser af inspiration at finde lige her.

Her kan du læse mere om en lang række attraktioner, spændende historiske attraktioner og oplevelser i og omkring byen, der er hele rejsen værd. Hertil kommer selvfølgelig alle de lokale shopping-fristelser og mulighederne for hygge på byens fine caféer og resturanter m.m.

Endelig kan du i Sundsvall endda også finde fantastisk afstressende spa-luksus på for eksempel Spa Hamam Continental, hvor du kan slappe helt af og henføre dig selv til Casablanca eller Marakkech, mens du nyder behandlingen og dejlige dufte. Prøv blandt andet japanske eller tyrkiske spa-behandlinger – eller måske ”både og..”

Vinterlandskabet omkring byen er en stor oplevelse. Tag afsted på tur med snesko eller langrendsski – på en organiseret tur eller helt på egen hånd. Der er smukke landskaber overalt, men gå især ikke glip af de dramatiske klipper omkring Södra Berget og naturområdet ved Svaneengsåsen (Svanängsåsen).

Casino Cosmopol

På den meget passende adresse Casinoparken 1, finder du midt i Sundsvall Sveriges første internationale casino ”Casino Cosmopol”, som åbnedes i 2001. Den gamle stationsbygning har igennem årene gennemgået en spændende række forvandlinger, fra at have været både magasin og ”spøgelseshus”, til i dag at byde velkommen til masser af festklædte gæster i højt humør.

Casinoet byder naturligvis på mange former for spil, fordelt over de 15 forskellige spilleborde og 140 automater, men har samtidig også et bredt underholdningsprogram, foruden udsøgt mad og drikke. For en festlig aften i byen tilbyder Sundsvalls Casino Cosmopol således en ”komplet pakke” af underholdning, spil og kulinariske fornøjelser.

Den daglige åbningstid er kl.12-03, mens aldersgrænsen er 20 år (husk billedlegitimation!).

Sundsvall er absolut en ægte helårsdestination med masser at byde på – altid!

Örnsköldsvik

Ørnskøldsvik ved Sveriges “Høje Kyst” er en perle for naturelskere hele året, med solvarme skærgårdsklipper og knitrende sne, men samtidig har byen puls.

Mii Gullo Spa at Fjällnäs in Härjedalen

Spaophold i Sverige

Det bliver mere og mere populært at forkæle sig selv med lidt ekstra luksus og afslapning som modvægt til en hektisk hverdag, og her er et spaophold i Sverige en oplagt mulighed.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden