Sveriges 24. største by Østersund, med sine godt 44.000 indbyggere, ligger smukt ved Storsjön og er regionen Jæmtlands eneste købstad. Lokale ynder at fremhæve byens placering – hverken mod nord, eller mod syd – med betegnelsen “Sveriges midtpunkt”. Det er slet ikke så dumt endda, eftersom dette – i kombination med de svenske årstiders skiften – giver uanede muligheder for friluftsfolk, naturelskere og ale andre.
Byen grundlagdes, som den eneste i Sverige, i 1700-tallet med henblik på at kontrollere handelen i lenet Jæmtland. Dog tog udviklingen af byen først rigtig fart i løbet af 1800-tallet og specielt med jernbanens ankomst i 1879. Byens navn er afledt af det smalle sund, som adskiller fastlandet fra øen Frösön.
Udover at være ”midtpunkt i Sverige” markedsføres Østersund i dag af officielle turisme-institutioner under navnet ”Vinterstaden”. Byen har lange og stolte traditioner indenfor vinter- og skisport og har igennem årene haft værtsrollen ved flere verdensmesterskaber i for eksempel ski-skydning, skøjteløb og ski-orienteringsløb, såvel som svenske mesterskaber (SM) i flere ski-discipliner og scooter-cross. Som vinter-turist finder du et sandt eldorado i Østersund.
Østersund er også en shopping-by
Sæt endelig tid af til inspirerende shoppng i Østersund! Bymidten er fuld af fristende forretninger og tilbud – især vil du opdage, at byens utroligt mange hyggelige smågader byder på rige muligheder for at finde unikt lokalt håndværk og brugskunst til rimelige priser.
Udover de mange spændende opdagelser i smøgerne, har byen hele to større shopping-centre, nemlig Kärnan og Mittpunkten, med masser af gode butikker under ét tag. Shopping-mulighederne begrænser sig dog slet ikke udelukkende til centrum; der er nemlig også meget fine chancer for unikke fund og diverse indkøb langs Bangårdsgatan og Lillänge Köpcentrum. Østersund har masser af inspiration og unikke fund at tilbyde – og naturligvis med masser af dejlige caféer og restauranter i hele byen til ”den lille sult”.
Kun fantasien sætter grænser
For de, der er vilde med aktiv ferie – børn såvel som barnlige sjæle og de hårdt pumpede sportsudøvere – er Østersund viekelig et overflødighedshorn af inspirerende muligheder. Omgivelserne er perfekte til sport og udfoldelser både på vand og i luften, så hvad med for eksempel at leje kano/kajak, mountain bikes, tag en ridetur på islænderheste eller vild action med Go-kart!
Et andet imponerende ”action-indslag”, der bestemt kan anbefales, er Surfbukten, hvor du kan prøve kræfter med vandski, surfboard, trampolinspring og mange flere action-sportsgrene. Når der måske bliver behov for oplevelser i et mere roligt tempo, er det oplagt med et besøg i Moose Garden, hvor du kan komme helt tæt på de imponerende elge – ”Skovens Konge”.
Børnen vil bestemt aldrig komme til at kede sig på en ferie i Østersund. For eksempel byder det store legeland Junglehuset på mange timers sjov leg med klatrestativer, broer, tunneller og meget mere. Der er også oplevelser, leg og fantasi i massevis, hvis I besøger Jamtli Historieland. De interaktive udstillingsmiljøer giver mulighed for at komme helt ”tæt på” – desuden kan man kæle for dyrene på Fädbodvallen, mens børnene også kan tage kærekort i Børnenes Trafikskole.
Øen Frösö udfor Østersund har også en herlig Zoo, med over 700 dyr og Sveriges største tropehus. Endelig har I muligheden for at besøge masser af sjove legepladser rundt omkring i Østersund – som for eksempel Badhusparken og Björkbackaparken. Aktivitetsmulighederne for børnefamilier i Østersund er simpelthen for mange til at remse op, men uanset om I er til mini-golf, Zoo, cirkus-sjov eller aktiviteter i naturen, vil hele familien være underholdt i Østersund.
Kom bare! – det bliver smaddersjovt...