Ørebro – byen der har det hele, og mere til.

  • Örebro Castle
    Örebro Castle

    Björn Fransson/VisitÖrebro

[text]

Pladser

Lad ferien eller dit weekend-ophold gå til Ørebro og du vil helt sikkert ønske du kunne blive lidt længere. Med sine mange forskelligartede aktivitetstilbud og seværdigheder – lige fra vandructhebaner og smukke parklandskaber til historiske mindesmærker og lokal gourmet-whisky på egefade – har Ørebro noget for alle.

Ørebro (Örebro) er med sine ca. 107.000 indbyggere Sveriges syvende største by og beliggende midt i landet, umiddelbart ved vest-enden af søen Hjälmaren.

Ørebro er samtidig hovedby i kommunen af samme navn. Der er tale om en driftig by i vækst, og som var én af de svenske byer med størst befolkningstilvækst i perio den 2005-2010.

”Kig forbi Grythyttan Whisky og få et indblik i svensk whisky-produktion – og naturligvis nogle prøver på de fine dråber!”

Byen var i første halvdel af 1900-tallet kendt som ”skobyen”, da den var hjemsted for et stort antal skofabrikker. På trods af at disse fabrikker nu stort set er nedlagt, er Ørebro stadig en vigtig industriby, men dog også med et procentvis større og større fokus på service-sektor og uddannelse.

Således er Örebro Universitet og Universitetssygehuset i dag blandt byens største arbejdsgivere.

På grund af byens strategisk vigtige placering i forhold til handelsveje, har den altid været genstand for særlig interesse fra magthavere. Af samme grund lod kongemagten allerede i 1260 en fæstning opføre; sandsynligvis er byen omkring samme tid blevet tildelt sine stadsprivilegier.

Den oprindelige fæstning er ikke længere at finde, men det antages at den har været beliggende der, hvor Örebro Slott siden er opført og kan nydes i dag. I 1400-tallet var Ørebro en del af det område, der regeredes fra Danmark under Erik af Pommeren.

Aktiviteter og attraktioner

Forlystelsesområdet Gustavsvik i Ørebro, bygget i 1963, er en af Sveriges mest besøgte turist- og feriedestinationer, med over 700.000 gæster om året. Stedets hovedattraktion er uden tvivl vandlandet, som faktisk er nord-Europas største.

Især ”Upplevelsesbadet” tiltrækker masser af jublende turister – også langvejs fra. Udover også at kunne prale af en 50 meter lang swimming pool, bydes der også på vand-legeplads, fitness faciliteter, vand-rutschebaner og meget andet.

På en lille ø i åen ”Svartån”, der snor sig gennem Ørebro, ligger det smukke gamle og historiske Ørebro Slot (Örebro Slott). Da der siden 1300-tallet har ligget et fæstningsanlæg på øen, under stadig ombygninger og forandringer, vides det ikke med sikkerhed hvornår selve slottet kan dateres til.

Imidlertid har det siden 1764 været fast residens for Ørebro lens regerende landshøvding. Et besøg på det smukke slot er et must under din ferie eller weekend i Ørebro, og det vil også blive et hit hos børnene i familien.

I Ørebro kommune finder du også Karlslunds Herrgård, som er anlagt helt tilbage i 1500-tallet af Hertug Karl af Närke og Södermanland (senere Karl IX), efter hvem herregården også er opkaldt.

Der er rigeligt med spændende historiske bygninger at se på – faktisk indgår over 80 gamle bygninger i herregårdens ejendom.

Ned til Svartån i Ørebro ligger også en af Sveriges allersmukkeste parker ”Örebro Stadspark”, anlagt i starten af 1860erne. Faktisk blev parken i 2004 skænket titlen ”Sveriges Smukkeste Park”.

Inde i den skønne park finder du blandt meget andet en stor legeplads for børnene, samt tennisbaner og en scene til udendørsoptrædender.

I parkens østlige ende kan du besøge det populære friluftsmuseeum Wadköping, der har noget for alle i familien. Endelig kan man om sommeren tage en kort tur med færgen Wiktoria over til Stora Holmen, hvor mange flere attraktioner venter børnene.

Gourmet-tips i Ørebro

Måltidens Hus er en sand ´institution´ i Ørebro og helt sikkert et besøg værd for enhver kulinarisk interesseret turist og andre ”mad-glade” gæster. Måltidens Hus er den udstillingspavillon, som i 1992 repræsenterede Sverige ved verdensudstillingen Expo-92 i Sevilla, Spanien.

I dag er pavillonen ændret og udviklet til at udgøre et centrum og samlingssted for alle slags mad- og levnedsmiddel-eksperter, journalister, råvareproducenter, kokke, drikkevare-specialister og andre professionelle i fødevarebranchen.

Samtidig er der naturligvis rige muligheder for at nyde et udsøgt gourmet-måltid med dejlig vin. Læs mere om Måltidens Hus her.

Uppsala Cathedral

Uppsala

Sveriges fjerde største by har masser at tilbyde besøgende på alle områder og er bestemt et besøg værd. Her finder du masser af fine hoteller, kulturelle seværdigheder og et væld af shopping-muligheder.

Fly fishing for rainbow trout in lake Enesjön

Fiskeri for enhver

Sæsonen for fiskeri varierer pga. Sveriges længde. Med 2000 kilometer fra den ene ende til den anden dækker landet flere klimazoner. I det lavtliggende, frodige landskab mod syd kan man normalt fiske fra kysten og i elve og søer året rundt.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden