Inspireret af Dalarna
Folk synes at blive inspireret til at gøre store ting i Dalarna. Ta’ f.eks. Anders Zorn (1860-1920), en af Sveriges allerstørste malere, hvis værker hænger på de store gallerier og museer over hele verden. Han boede i Mora på Zorngården, and her kan I fortsat, hvor han boede, opleve hans malerier i Zorn Samlingen, og besøge Zorn Museet for at se hans og andres værker – alt sammen på det samme sted.
Blod, sved og tårer i Dalarna
Mora er vært en gang om året for verdens mest berømte langrendsløb, Vasaloppet. Hvis I virkelig elsker store udfordringer, så løb de 90 km. i blod, sved og tårer sammen med mere end 15.000 andre skiløbere mellem Sälen og Mora. Om sommeren bruges den samme rute til ”CykelVasan”, et mountainbike løb med lige så meget blod, sved og tårer.
Falun – Dalarnas hovedstad
Den berømte røde farve på de rødmalede hytter og gårdsbygninger i Dalarna, og mindst halvdelen af alle huse i hele Sverige, hedder faktisk ”Falu röd”. Og hvis I besøger Falun Kobberminen og området omkring – minen er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarvsteder – så vil I se farven på vægge og gulve alle vegne. I øvrigt elsker børnene den vidunderlige ”Børne-mine” og der er også en række gode restauranter og caféer. Det er et sted, man bare skal opleve.
Tæt på kobberminen ligger Sundborn, det tidligere hjem for den svenske maler Carl Larsson og hans kone, verdens første indretningsarkitekt, Carin. Som maler fik han inspiration fra svensk folkekunst, og fra de enestående og smukke omgivelser rundt om Sundborn. Hvis I er Carl Larsson fans eller interesseret i svensk design, så bør I ikke gå glip af et besøg på Sundborn.
Og mens vi nu er ved design, så kan I ikke undgå at lægge mærke til dalahästen, ligegyldigt hvor I kommer hen i Dalarna. I vil opleve den særlig tydeligt i de to fuldstændigt charmerende landsbyer Nusnäs og Tällberg, hvor man har en lang tradition for at fremstille de små træheste. Tällberg er særligt velkendt, fordi landsbybeboerne er kendt for deres traditionelle folkedragter (særk og kyse til damerne, vest og knæbukser til mændene) og deres midsommer festligheder.
Man skal se – og høre – det, før man tror det
Dalhalla, en friluftsscene, skåret ud af en limstensklippe i et nedlagt stenbrud, er et sted, der altid giver en klump i halsen, og hvis akustik skaber lyd som fra et englekor. Her kan I opleve stjerne-optræden og lyden af både opera, jazz og moderne musik.
Og de dybe mørke skove og de glimtende søer, vi begyndte med? De er overalt i Dalarna!