Malmø med børn

  • Malmö with children
    Malmö with children

    Johan Persson/Malmö Turism

[text]

Pladser

Malmø er "det store udland" for mange børn! Her er anderledes end derhjemme.

Sproget lyder på en anden måde og slikket er også noget helt andet! Man betaler stadig med ”kroner” - men det er svenske - og mor og far synes alting er så billigt! Også is er billigere her - det hedder forresten ”glass”.

Malmø har mange spændende oplevelser og seværdigheder til børn og deres familier. De kan opleves til fods, på cykel eller med bus. På en 1-dags tur eller på en lille miniferie for hele familien.

Når solen skinner

Hvis I er til solskin og en rask dukkert, så er det Ribersborgsstranden, eller ”Ribban” som vi bare kalder det i Malmø, og Västra hamnen, I skal besøge. Ud for Ribersborgsstranden er der behageligt lavvandet og inde på promenaden er der masser af iskiosker. Det er da perfekt!

I kan også besøge vandværkstedet SEA-U ved Handikappsbadet, og følge med en marinebiolog ud i vandet. Her kan I træffe Zlatan-rejen og hans venner. Rejen hedder Zlatan, fordi den berømte fodboldspiller Zlatan Ibramhamovic fra FC Barcelona faktisk kommer fra Malmø. I SEA-U kan børn i alle aldre også snorkle og fiske med net.

De lidt ældre børn vil elske Djuphavsbadet med badebroer og solterrasser ved Scaniaparken i Västra Hamnen. Eneste betingelse er, at man skal kunne svømme, for der bliver hurtigt dybt og der er meget strøm i Øresund.

Lidt længere væk, i skyggen af Turning Torso, ligger Stapelbäddsparken. Det er Europas største skateboardpark. Prøv selv at skate eller se, hvad de andre kan. Lige ved siden af ligger Nordens første Boulderpark, hvor I kan prøve at klatre.

Hvis I ikke har lyst til saltvand – eller hvis det tilfældigvis regner – så er der altid Malmøs berømte badeland Aq-va-kul. Det har åbent alle dage og entréen koster 125-180 kr. for en familie.

Oplevelser sammen

Hvis I ha’ gode oplevelser sammen, kunne I passende ta’ et parti eventyrgolf på minigolfbanen Ribban Green Golf ude ved Ribersborgsstranden. Banen har varierende sværhedsgrad, så alle i familien kan være med.

Skal I hvile benene, og fortsat gerne vil opleve, så ta’ på en sightseeing med Rundan, kanalbådene, der sejler på Malmøs kanaler, eller på Strömmas sightseeingbus, der kommer rundt til udvalgte seværdigheder i Malmø.

I kan også leje vandcykler nede ved Amiralsbron og selv sejle - eller heder det cykle? – på kanalerne, der strækker sig gennem Malmøs parker. Glem ikke madkurven! Læs mere på www.cityboats.se

På en tur til Malmø med børnene, bør man ikke glemme Folkets Park, der er Sveriges ældste folkepark. Her er masser af aktiviteter; forlystelsespark med flere kørende forlystelser, en lille plaskesø, mini bondegård, ponyridning, minigolf, stor legeplads og børnescene.

Hvis I tør, kan I også prøve at klappe en slange i Reptilcenter, der også ligger i Folkets Park.

Malmø har i det hele taget mange grønne arealer, der passer godt til en udflugt med madkurven, petanque-spillet, en frisbee – eller bare til en hyggelig spadseretur. Prøv f.eks. at besøge Pildammsparken med store plæner, hyggelige søer og Dronning Silvias Rosenhave. Eller oplev Slottsparken med små skovområder og søer – inde midt i byen. I parken kan I også se den smukke Japanske Have.

Hvis det er koldt eller måske regner...

Solen skinner ikke altid i Malmø – men næsten... Skulle det være koldt eller regne, kan I besøge Malmöhus Museer og Malmöhus Slott med akvarier, reptiler (krybdyr) og spændende slotsvandringer. Husk at slottet faktisk stammer fra dengang, Malmø var en dansk by. I Malmöhus Museer kan I opleve Teknikens och Sjöfartens hus med et gammelt tivoli og en rigtig ubåd. Museer og slot har åbent hele året.

I kan også besøge det nyeste museum i Malmø, Moderna Museet Malmö, der har kunstoplevelser for både store og små. Hvad siger I til at tage med på museets familiesøndage med fælles rundvisninger og mulighed for selv at blive kunstner i museets arbejdende værksted?

Malmø har også nogle fantastiske (og rimeligt store) legepladser midt inde i byen. I finder mere information om dem her: Legepladser i Malmø

Malmö

Praktisk Information

I Malmø kan du bruge kreditkort og, mange steder, også danske kroner. Desuden har butikker og banker generelt lange og praktiske åbningstider.

Restaurant Årstiderna in Malmö

Mad og drikke - i Malmø

Voksende interesse for det klassiske skånske køkken og lokalt producerede råvarer har skabt et reelt boom blandt de mange, og ofte mindre restauranter i Malmø varierede restaurationsliv.

Folkets Park

Folkets Park er oase midt i byen, hvor der er masser af oplevelser og aktiviteter til folk i alle aldre. I snart 125 år er folk kommet til Malmøs mest elskede mødested for at slappe af, more sig og...

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden