Her de mest trendy forretninger
Davidshall er det nyeste, flotte kvarter i Malmø med stribevis af antikvitetsforretninger og nye, uafhængige designbutikker. Kik f.eks. ind i Liebling efter smart og fornuftigt design til både børn og voksne, eller gå ind Tjallamalla for at finde svensk design. På Fersens väg og i de omkringliggende gader kan I gøre gode fund i antikvitetsforretningerne.
Indkøbscentrene
Malmø har indkøbscentre med et bredt udvalg af forretninger flere steder i centrum. Triangeln er det største med det hele samlet under ét (glas-)tag – og station i kælderen med direkte togforbindelse til og fra København. City indkøbscentrene Entré, Hansa og Caroli er en hel del i samme stil; hyggelige og med mange forskellige butikker. En smule udenfor centrum finder I det store Mobilia med et bredt udbud af moderne forretninger. Og i bydelen Hyllie åbner mega-centret Emporia med ca. 200 forretninger i efteråret 2012.
Økologi er ikke bare fornuftigt; det er også smart
Malmø har sit helt eget øko-handels område på Drottningtorget med masser af økologiske caféer, ”Bondens Eget Marked” om foråret, efteråret og til jul, og en række butikker, der sælger økologi-venligt tøj.
Torvet mede den lange historie
Lilla Torg er et af Malmøs klassiske mødesteder; en charmerende brostensbelagt plads med nænsomt restaurerede gamle 1600-tals huse, caféer og butikker med svensk kunsthåndværk i alle former og stilarter, inkl. original samisk kunsthåndværk. Besøg gerne Form/Design Center med forretninger og udstillinger, der er specialiseret i moderne skandinavisk design.
Svensk design
Olsson & Gerthel har alt fra indretningsdesign og lækre, funktionelle og moderne skandinaviske møbler – i den dyre ende – til tasker og smykker. David Design er en koncept butik, der inspirerer med farverige ideer til indretning, mens Liebling har masser af designvarer fra modetøj til indretnings- og gaveartikler.
Når kunsthåndværk bliver til kulturhåndværk
Kunsthåndværker-sammenslutningen Formargruppen, der består af 20 regionale professionelle kunstnere, har egen butik og galleri midt i Malmø. Her kan I købe unikt moderne kunsthåndværk. Er I til designer køkkengrej og gaver i retro-stil, bør I kikke indenfor i Miss Juniversum og få et skud – skørt - svensk kreativitet. Og antikvitets-jægere bør unde dem selv et besøg i Rågers Antique & Design.
Gå ikke glip af……
Maden på Möllevångstorget eller bare ”Möllan” blandt de lokale. Det er det sted i Malmø, hvor der uden konkurrence sker mest. Her kan I møde farverigt naboskab i højeste potens på det store frugt- og grøntmarked og på de utallige caféer og restauranter, der serverer gastronomiske oplevelser fra hele verden.