[text]

Caféer i Malmø

Malmø handler i høj grad om kaffe. Der er god gang i forretningen på byens caféer, så man kender sine bønner, bryggemetoder og kaffeblandinger selv i søvne.

  • Café in Malmö

Café in Malmö

De traditionelle

Hollandia er en klassisk café og konditori i den elegante salonstil med charmerende boudoir dekoration og røde fløjlsstole. Simpelthen det mest centrale sted at komme til kræfter over en god kop kaffe efter en anstrengende shopping tur. Kaffe, romantik – og et lille stykke fransk tærte! Bare perfekt!

Når man sætter foden indenfor Lilla Kafferosteriet’s dørtærskel, bevæger man sig ind i en verden som taget ud af en kulisse fra Matador.

I stue-étagens hyggelige Høker-miljø findes der to diske, hvor man kan bestille kage og stedets hjemmeristede kaffe, som man enten kan tage med ud i deres gård eller op ad trapperne til de hyggelige små stuer, hvor man næsten forventer at Tante Møghe sidder og venter på at få selskab.

Det genuine ved Lilla Kafferosteriet er, at man føler sig hjemme i det gamle danske hus og så gør det ingenting at vide, at man officielt sidder på Sveriges bedste special-café - en fortjent flot titel i ”det sorte gulds land”.

De lidt mere sære

Café Slottsträdgården ligger ved Malmöhus Slott; det er både en økologisk have og café, og begge dele er meget populære om sommeren. Slår jer ned til frokost eller en kop kaffe, mens I nyder fuglene, bierne og den billedskønne have.

Det første man møder når man gør sin entré på Soldes kaffebar er selve baren, så man kan lige så godt række hånden op for at bestille med det samme.

De to baristaer Johan og Jonas startede i sin tid Solde for at forene kaffe med en social atmosfære, hvor man kan kigge ind og få en kop kaffe i verdensklasse.

På væggene hænger der billeder af lokale fotografer, som bliver udskiftet hver måned, så hvis det går for hurtigt med den Malmø’ske jargon kan man tage sin kop i hånden og nyde alternativ fotokunst. Solde er det nye skud på stammen af lokale kaffe-risterier, så sidder smagen godt i gangen er der mulighed for at tage en pose bønner med hjem under armen.

Museumscaféer

Malmø Konsthall er hjemsted for den uhyre populære SMAK Café, der lokker med kunstneriske frokostanretninger. Der er fokus på vegetariske og fiskeretter.

Og så kan I, nej I skal, opleve Malmøs eneste chocolademuseum med egen produktion af himmelsk chokolade! Besøg Malmö Chokladfabrik og I vil forstå, hvorfor deres berømte varme chokolade, chokoladefondue og trøfler bare er guddommelig for chokolade-elskere.

In-stederne

Lilla Kafferosteriet i Baltzarsgatan 24 er både et hyggeligt kafferisteri og en ligeså hyggelig café med en hjemlig atmosfære i et 2 etagers hus. Her kan I opleve den afslappede stemning og også en lille oase i haven fyldt med kafo’maner. Kodeordet? Frisk ristet kaffe og ren nydelse. Ikke andet. Tak for kaffe!

Hvis I har lyst til brunch dagen lang, personlig service, harmonisk stemning, byens bedste lune sandwichs og absolut rimelige priser på kaffen, så kik indenfor på Melvins Kaffebar i Skvadronsgatan 16. Så kan det ikke blive mere in!

Hvis I har lyst til en ægte italiensk kaffe-oplevelse, stående ved baren med god stærk espresso, så finder I det hos Solde på Regementsgatan 2. Her gås der ikke på kompromis med kaffen; de har sågar deres eget hemmelige risteri nede i Malmø havn. De forskellige bønner kommer fra individuelt udvalgte plantager, der ofte er udvalgt af ejerne selv på ture ”ude i marken”.

Tips?

Hvis I vil opleve duften af havet og nyde eftermiddagssolen, så ta’ ud til Ribersborgs Kallbadhus på Ribersborgs stranden. Det er en klassisk gammel badeanstalt med både bade- og saunamuligheder, en institution i Malmøs friluftsliv – og stedet, hvor man drikker kaffe og nyder udsigten. Det er også et populært sted at spise brunch og dyrke nøgenbadning. Dog ikke på samme tid!

Restaurant Årstiderna in Malmö

Mad og drikke - i Malmø

Voksende interesse for det klassiske skånske køkken og lokalt producerede råvarer har skabt et reelt boom blandt de mange, og ofte mindre restauranter i Malmø varierede restaurationsliv.

Restaurant “bloom in the park” in Malmö

Restauranter i Malmø

Malmø er berømt i Sverige for den udsøgte kombination af impulser fra de internationale madkulturer og de bedste skånske traditioner; de mødes i Malmø og i Skåne, og sød musik – og god mad – opstår.

Bastard in Malmö

Kroer, bistroer og barer i Malmø

Malmø løfter svensk husmanskost, kæmpe kartoffelkager og effektiv udnyttelse af kødet fra hele det slagtede dyr til nye højder. 

Restaurant Salt & Brygga in Malmö

Lækker og hurtig mad – på Malmøs gader og stræder

I Malmø er der altid lækker og hurtig mad lige rundt om hjørnet; alt godt fra havet, take away mad fra alle verdens hjørner eller en etnisk restaurant.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden