[text]

Shopping i Gøteborg

Her er en ideel blanding af stormagasiner, specialbutikker, gågader, shoppingcentre og små hyggelige sidegader.

Sveriges førende indkøbscenter, Nordstan, har 180 specialbutikker under ét tag. Desuden er her ofte kunsthåndværk-udstillinger, modeopvisninger og andre aktiviteter.

  • New and established Swedish design at d.n.a.
  • Design store “Aschebergsgatan 24” in Gothenburg
  • Shopping at Victoria-passagen in Gothenburg
  • Shopping at department store NK in Gothenburg
  • Vintage shopping in Gothenburg at “Prickig Katt”
  • Different Swedish design at Designtorget store
  • Nudie Jeans flagship store in Gothenburg
  • Swedish interior design store Norrgavel
  • Gothenburg based Swedish design label Stylein
  • Swedish design label Whyreds store in Gothenburg

New and established Swedish design at d.n.a.

Smart i byen

Hvis I vil finde de store svenske og internationale mærkevarer, så bør I bestemt kikke indenfor i det førende svenske stormagasin, Nordiska Kompaniet (de lokale kaldet det bare ”NK”), der lokker med varer i 4 etager og 45 ”butikker i butikken” indenfor mode, skønhed og interiør.

Hovedstrøgene

Avenyn, byens hovedstrøg og fornemmeste forretningsgade, kan I altid finde en passende dosis shopping af internationale og svenske mærkevarer. Hvis I vil ha’ det hele under et tag, så gå ind i Nordstan, Skandinaviens største indkøbscenter – og forvent at blive der et godt stykke tid!

Gammelt, slidt – men fuldstændigt klassisk

Haga kvarteret er dér, I skal ta’ hen, når I vil finde skøre gamle sager eller produkter fra kreative, alternative designere. Kvarteret er elsket lige meget af de lokale som af besøgende; begge elsker de små brostensbelagte gader, der er pakket med ”marskantik” butikker, hvor I kan gøre fund blandt alt fra antikviteter til håndlavede hatte (find lige dem, der passer jer i Ateljé Hörnan). 

Er I til håndplukket klassisk amerikansk og canadisk beklædning fra hele det sidste århundrede, så smut ind hos Beyond Retro i Arkaden butikscenter. Ebbe & Haldis er stedet, hvor i finder god gammeldags gedigen kvalitet og nye genskabte produkter. Varer i solid genbrugskvalitet sælges både i studiet og i butikken. Rifatto. Og skal I finde noget, der er fransk boheme inspireret og alligevel smart, så kik ind i Miss Ragtime.

Miljøvenlig moden

Modeelskeres øjeblikkelige favoritter, Nudie jeans, er godt på vej til kun at anvende økologisk produceret bomuld i deres produktion. Og Dem Collective er en fair trade og økologisk tekstil mærkevare, der laver alle deres jeans i hånden og nummererer hvert eneste par. I Myrorna kan I finde alt indenfor genbrugsvarer: Tøj, møbler, bøger, plader og cd’ere, glas, porcelæn, køkkengrej, malerier, sko, smykker og juveler. Fik vi sagt, at stort set kan få alt?

Svensk design

Butikken på Röhsska Museet, Sveriges største museum for design og kunsthåndværk, er det rene slaraffenland, hvis man vil hitte det seneste indenfor trendsættende svensk husholdningsdesign. Her kan I finde alt hvad I behøver – og en del mere – i materialer fra keramik til glas – og skabt med ægte skandinavisk funktionalitet. Er I mere i retning af skørt køkken og design med et personligt touch, så stop endelig i Designtorget, hvor nye talenter på designscenen viser både de seneste og de kommende trends indenfor alt fra smykker til køkkengrej og børnelegetøj.  

Kultur souvenirs

Victoriapassagen er en meget charmerende overdækket gågade, hvor I bl.a. kan finde svensk kunsthåndværk og designvarer fra den samiske kultur i Lapland. I det brostensbelagte og bohemeagtige Haga kvarter er der også et stort udvalg af smagfulde souvenirbutikker, kunstgallerier og antikvitetshandlere. 

Et historisk indkøbssted

Kronhusbodarna er en samling af de ældste ikke-religiøse bygninger i Gøteborg; flere stammer helt tilbage til 1640’erne, men stedet er nu en kendt koncertscene og et forretningsområde med kunsthåndværkere, ejendomsmæglere og værksteder. Her kan I bl.a. besøge glaspusterier, interiørbutikker, urmagere og pottemagerværksteder. Chokolade- og karamelbutikken er bare eventyrlig, og I kan få friskbagte kager i bageriet og caféen. 

I kan få med information om shoppingoplevelser i Gøteborg her

Tip:

Snup en ”fika” – og det bliver nemt til flere – i caféen hos byens bedste chokolademagere – Café Kanold, der ligger på Grönsakstorget. Der er også alternativet Flickorna Kanold chokoladebutik i Södra Larmgatan 14 og Stora Saluhallen 132. Blåskimmeløst-trøflerne og de salt chokoladekarameller er udtryk for god smag og fantastisk håndværk – og så er de kraftigt vanedannende!

The art museum in Gothenburg

Kultur i Gøteborg

Gøteborg er nok Sveriges næststørste, men sådan er det ikke nødvendigvis, når det handler om kulturevents, klassiske koncerter, moderne levende musik – med eller uden strøm, festivaler, udstillinger og seminarer. Der foregår altid noget i Gøteborg – og vel at mærke noget, der er værd at opleve. Og så er der lige den gastronomiske kultur i byen. Gøteborgs restauranter funkler med Michelin stjerner og andre udmærkelser; byen er ikke for ingenting indgangen til Sveriges storslåede vestkyst med de berømte hummere og østers.

Michelin starred Kock & Vin in Gothenburg

Mad og drikke i Gøteborg

Der er ikke noget, der slår en friskfanget makrel, torsk, pighvar, kulmule eller hvilling ude fra Skagerrak eller Kattegat; især ikke når den er blevet tilberedt på nogle af Sveriges bedste fiskerestauranter i Gøteborg.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden