[text]

Lækker, hurtig mad – på Gøteborgs gader

Gøteborg er en stor søfartsby, og I kan få ”Alt godt fra havet” gastronomi mange steder rundt i Skandinaviens største havn. Selv hvis I bare vil ha’ lidt hurtigt og lækkert på gaden, kan I godt forvente at få den lækreste lækre fiskesmag.

  • Fiskekyrkan in Gothenburg

Fiskekyrkan in Gothenburg

Torvehaller

Stora Saluhallen på Kungstorget er Gøteborgs største torvehal; den stammer helt tilbage til 1889. Med over 40 boder og små spisesteder er det stedet, hvor mange spiser frokost på hverdage, og mødes på indkøb på lørdage. Skal I ha’ et tip til et spisested med traditionel svensk mad? Amanda Boman er et godt sted til en afslappet frokost og Kåges Hörna & Bar er et typisk sted for en svensk torvehal; her kan I få traditionelle, men virkeligt gode, svensk retter.

Mannerströms Saluhal er et sted for både gourmeter og gourmander. Man har specialiseret sig i kød, oste og delikatesser af høj kvalitet. Kendere af bordets glæder stimler sammen her ved frokosttid.. Briggen torvehal er et andet populært sted ved frokosttid; her er ekstra hyggeligt om sommeren, når udendørs serveringen breder sig ud over fortovet. 

De lokale favoritter

I Feskekörka, (Fiskekirken …. Der hedder sådan, fordi fiskemarkedet faktisk ligger i en gammel kirkebygning!) vrimler det med boder med alt godt fra havet, restauranter og gode take-away udsalgssteder. Køb jeres frokost i en af boderne og slå jer ned ved kanalen udenfor. Med vestkystens berømte velsmagende hummere, rejer, østers, muslinger og de små lidt besværlige, men overordentligt velsmagende krebs er Fiskekirkens udbud af lidt hurtig mad simpelthen på et andet niveau end de fleste forventer.

Grillköket Jonsborg på byens hovedstrøg ”Avenyn” er populær blandt de lokale for stedets Halv Special, men der er overhovedet ikke noget ”halvt” over delikatessen; den er snarere Helt Special. Her får I en hot dog pølse på lunet bolle sammen med umanerligt store mængder kartoffelmos og lidt rejesalat på toppen. Det er specielt, det er svensk – og det er lækkert!

Svensk fast food

På hver eneste gadehjørne i centrum finder I en korvkiosk. Det er svenskerens svar på pølsevognen, men tilpasset svenskernes lidt anderledes opfattelse af, hvad man spiser til en pølse. Selvfølgelig kan i få forskellige varianter af pølse, inkl. den klassiske hotdog. Men prøv i stedet at spise pølsen sammen med ”potatismos”, kartoffelmos. I kan evt. få pølsen rullet ind i tyndt fladbrød, en tunnbrödsrulle og så har I fået hele ugens behov for kulhydrater dækket på en gang. På den anden side: Hvis det sner, det er 5 graders frost, og I er ude på gaden, så har I behov for lidt ekstra for at holde varmen!

Og hold jer endelig ikke tilbage. Spis bare jeres pølse uden tøven ude på gaden; sådan gør svenskerne også. Selvom der kan opstå katastrofe lignende situationer, når ”potatismoset” beslutter sig for at forlade  tunnbrödsrullen i den modsatte ende af det tiltænkte. Vær klar med ekstra servietter!

Tips til oplevelser?

I kan opleve Sveriges største fiskeriauktion i fuld vigør, men I skal stå tidligt op. Ta’ ud til Fiskhamnen og besøg Fiskeriauktionen alle hverdags morgener kl.  6.30  (Mandage dog kl. 7.00). Som gæster kan I ikke byde på fangsterne – så I står pludselig ikke med 10 kasser østers! – men I kan opleve de bedste køkkenchefer i Gøteborg og indkøbere fra hele Sverige overbyde hinanden i jagten på de berømte fangster fra havet ud for den svenske vestkyst.

One of many coffee shops in Gothenburg

Caféliv i Gøteborg

Kæmpe ”kanelbullar”, udendørs servering på de brostensbelagte gader og formentlig den bedste chokolade café i Sverige. Velkommen til hyggelig Gøteborg.

Thörnströms Kök, with a star in Guide Michelin

Gode restauranter i Gøteborg

Et sandt skaldyrsparadis, en gammel kirke, fyldt med fiskedelikatesser og Årets Restaurant i Sverige.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden