19. februar 2013

Skicamping hitter blandt danskerne

De fleste forestiller sig nok en charmerende træhytte med snedækket tag, når de tænker på boligforhold på skituren til Sverige. Nu har et stort antal danskere fået øje på endnu en god mulighed for at afholde skiferien, som særligt henvender sig til dem, der har smag for friluftslivsstilen. Boligformen hedder vintercamping og er, som det også ligger i navnet, indlogering på campingplads.

Danskerne er et af de folkefærd, der er rigtig glade for camping, så det er ikke så underligt, at rigtig mange danskere også har fået øjnene op for den såkaldte vintercamping som en godt alternativ til de populære skihytter på vinterferien.

Netop i år har et rekordstort antal danskere valgt at rejse på skiferie i Sverige, og ligesom flere andre svenske skisportssteder må melde om fulde huse, beretter f.eks. også skisportsstedet Falköping om en totalt udsolgt campingplads i skolernes vinterferie i uge 7 – og det er kun danskere, der har booket sig ind på campingpladsen, som har åbent hele året.

”Det er rigtig sjovt, at det kun er danskere, der har booket Falköpings campingplads i uge 7. Det tyder på, at danskerne synes, det er hyggeligt at bo i campingvogn med sin familie – også om vinteren. Vintercamping er da også en rigtig god måde at være sammen med familien. Man bor tættere end i en almindelig hytte og er ofte også rigtig tæt på naturen. Og ligesom i hytteområderne byder campingpladserne på mange sjove og hyggelige aktiviteter som bordtennis, fællesrum med spil og tv eller udendørs rygende varmt karbad under åben himmel,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

Masser af vinteraktiviteter

En række af de mest populære og kendte svenske skisportssteder har campingpladser, som har åbent i skisæsonen, men selvom det er et skisportssted, man besøger, er der altid en lang række af andre vinteraktiviteter at give sig i kast med: ”De fleste skisportssteder har jo andre vinteraktiviteter end alpint skiløb. Sverige har også fantastiske langrendsspor, og der er mere actionfyldte aktiviteter som snescooterkørsel, hundeslædekørsel og isfiskeri flere steder. Så uanset, om man vælger hytte eller campingvogn, behøver det ikke kun være skiløbet, der dominerer. Der er noget for alle – og netop i år melder skisportsstederne om helt perfekt vejr og skiføre, så der venter uden tvivl en rigtig god tid for de mange familier og skisportsentusiaster, som har bestilt skiferie til Sverige denne vinter,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

Fakta
 
- Sverige har over 600 campingpladser med i alt 100.000 pladser og mange tusind hytter og vandrerhjem.
- De svenske campingpladser er kendt for en uovertruffen beliggenhed afsondret og smukt i naturen samt en meget fin personlig service.
- For at kunne bo på en svensk campingplads skal man have et gyldigt Camping Card Scandinavia eller Svensk Campingkort, dvs. med aktuelt gyldighedsmærke.
- Du kan finde en masse gode råd til vintercamping og mere information om vintercamping i Sverige på www.camping.se

Populære skidestinationer med vintercamping

Falköping Alpin er et mindre skisportssted, som ligger lidt syd for Skaraborgs ‘hovedstad’, Skara, og som hører til blandt de allermest snesikre destinationer i Sydsverige. De seneste år har området faktisk været det allerførste, der har kunnet slå strømmen til på områdets fire lifter. Området er også kendt for sine meget velpræparerede pister og er et rigtig godt alternativ til sine måske mere kendte naboer.

Kläppen har en smukt beliggende campingplads lige ned til Vesterdalselven med 220 elpladser, og alt hvad hjertet begærer. Mange campister vælger at stille deres campingvogn op for hele vintersæsonen, og det er ikke så mærkeligt. Pladsen ligger nemlig med gåafstand til de alpine pister, og 14 km oplyste langrendsspor løber bogstavelig talt udenfor campingvognen, ligesom der findes snescooterspor tæt ved pladsen. Servicebygningen har gulvvarme, bordtennisbord, tv-stue, køkken, spisestue og fællesrum til hygge og brætspil.

Vemdalen, som er et af Sveriges meget traditionelle og populære destinationer, har også en campingplads med 150 elpladser, som er åbent hele året. Der findes snescooterspor, som har direkte forbindelse til et af de tre skiområder i Vemdalen, eller man kan bestille en bus med direkte afgang fra campingpladsen til enten Björnrike, Vemdalskalet og Klövsjö/Storhogna. Hvert sted har sin egen unikke og attraktive profil, og over 50 pister og 30 lifter at fornøje sig med – rigeligt til langt de fleste skiløbere.

Se mere på www.skiferie.visitsweden.com og www.visitsweden.com

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden