1. oktober 2013

Ferie for to i Sverige

Sverige er et oplagt sted at holde en forlænget weekend eller tage et par dage fri, når I sammen vil koble helt af, mærke naturen på nærmeste hold og nyde hinandens selskab. Lige på den anden side af sundet kan den aktive ferie med kajak og ridning nemlig snildt kombineres med bl.a. spa, gourmetmiddage, øl-smagning og kulturelle oplevelser for to.

En smuttur til Sverige i løbet af efteråret er meget alsidig og byder på lidt af hvert - hvad enten du er på udkig efter kvalitetstid med din bedre halvdel i naturen og stearinlysets skær, eller trænger til at tage din bedste veninde under armen og nyde jacuzzi, lokale specialiteter og opleve en musical-klassiker.  

”Efteråret i Sverige har noget helt særligt at byde på for par eller veninder, der vil på en sviptur sammen. Temperaturerne er stadig på et niveau, hvor man kan lave aktiviteter i naturen, det er dejligt at kombinere med anderledes forkælelse og afslapning indenfor. Det er netop, hvad mange danskere har brug for inden vinteren og ved at tage til Sverige, får man feriefølelsen, uden at man skal rejse langt,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.  

VisitSweden har samlet en række forslag til dig, der skal holde en forlænget weekend, tage en smuttur eller nyde efterårsferien med din kæreste eller veninde og har besluttet eller overvejer at tage til Sverige. Se mere her: www.visitsweden.com/sverige-dk/Aktiviteter/Efterarsferie/  

Kunst og musical i Malmö
Supplér shoppingferien med hyggelige middage i Malmö med kunst, romantik og musikalske oplevelser af de helt store blot 35 minutter fra København. Malmö Opera har allerede løftet tæppet for den anmelderroste Miss Saigon, og snart følger den populære musical West Side Story trop på Nöjesteatern. Efteråret i Malmö byder også på design-og håndværksmesse, Gallerinatten og spændende udstillinger i et af Europas førende museer for moderne kunst. www.malmotown.com/da/  

Gourmetvandring i Skåne
Hvis I leder efter en aktiv ferie med rigeligt luft og motion, og samtidig vil forkæle jer selv med lækkert mad og spa, er en svensk gourmetvandring sagen. Den smukke vandring strækker sig over to dage og byder på naturperler i det sydsvenske landskab fra Båstad til Bjärehalvön. Undervejs stilles vandrestøvlerne til side på Torekov hotel, mens I forkæler jer selv med en tre-retters gourmetmiddag, afslappende spa og en god nats søvn i naturskønne omgivelser nær havet. Turen fra København til Båstad tager ca. halvanden time. guide.visitskane.com/da/packages  

Spa- og rideeventyr i Småland
Hold jeres ferie på hesteryg i den fine smålandske natur og hvil lår og tanker i det afslappende spa-område på Tingsryd Resort. På ture sammen med hestene får I sjove og aktive naturoplevelser sammen, mens resortet frister og plejer jer. Her kan I læne jer tilbage i saunaen eller springe ud i det fri i udendørs-jacuzzi, inden restauranten åbner for en god middag med udsigt over søen Tiken. Det tager lidt under tre timer i bil fra København til Småland. www.visitsmaland.se/sv/efterar-pa-tingsryd-resort

Kajak i Vestsverige
Det bedste indtryk af Bohuslän får I, når I sidder solidt i en kajak og padler derudaf - især om efteråret. CNN har kåret Bohuslän som et af verdens flotteste vildmarksområder, og hvad enten kajakoplevelsen foregår alene eller på guidede ture, vil I opleve, hvordan den smukke natur og ro kombineret med charmerende overnatning og friske skaldyr gør Bohuslän til en komplet efterårsferie i det vestsvenske under fem timers kørsel fra København. www.vastsverige.com/sv/paddling-i-vastsverige/  

Ølsmagning i Skåne
Oplev charme og landsbyidyl på det lille gårdbryggeri i Stockeboda, 115 km fra København. Bryggeriet er kendt for sin fantastiske øl, der er enhver festlig anledning værdig. Bryggeriet åbner dørene op for jer, der vil vide lidt mere om produktionen og prøvesmage seks af de lokale øltyper med passende tilbehør til den lille sult. www.stockeboda.se/gardsbryggeriet/

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden