20. november 2012

Top 5: Danskernes svenske skifavoritter

Når tusindvis af danskere i vinterhalvåret tager turen over Øresund for at boltre sig på snedækkede pister i Sveriges mange populære skisportssteder, er der flest, der vælger at tage til Sälen. Men selvom danskernes top 5 er præget af klassiske skidestinationer, vurderer VisitSweden, at danskerne er blevet mere eventyrlystne og derfor i stigende grad søger mod nyere og mere uudforskede skiområder.

Med flere end 100.000 gæstenætter har Sälen igen i år sikret sig førstepladsen som danskernes yndlingsskidestination i Sverige. Det viser en ny opgørelse over sidste vintersæsons besøgstal, og selvom Sverige byder på en bred palette af spændende skisportssteder, er det stadig de klassiske destinationer Idre Fjäll, Kläppen i det sydlige Sälen, Isaberg og Stöten i det nordlige Sälen, der er danskernes favoritter.

”Når danskerne vælger at tage til Sverige på skiferie, søger de primært mod destinationer, der både er familievenlige med masser af børneaktiviteter, og som samtidig tilbyder varieret skiterræn, hvor erfarne skiløbere kan blive udfordret. Derfor er det ikke overraskende, at danskernes favoritområder igen i år er domineret af de velkendte skiområder,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden i Danmark. Hun kan dog oplyse, at flere og flere danskere også søger mod mere ukendt skiterræn:

”Danskerne er blevet mere eventyrlystne og rejser derfor i stigende grad mod de mindre kendte destinationer som for eksempel Funäsfjällen og Säfsen, som svenskerne ellers har haft mere eller mindre for sig selv. Ligesom på de velkendte skidestinationer er der her garanti for høj snesikkerhed, børnevenlige pister og varieret skiterræn i naturskønne omgivelser, men samtidig opleves de som mere eksotiske, fordi de endnu er forholdsvis ukendte for de fleste danskere,” fortæller Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

Danskernes Top 5 i Sverige:

Sälen:
117 pister. Nordeuropas største sammenhængende alpine skiområde med eventyrområder for børnefamilier, sjove og spændende sneparker og et rigt, varieret skiterræn. Sälen tilbyder guidede off pist-ture, og for børnene er der særlige ture med skovkørsel – der hvor de voksne ikke kan være med.

Læs mere på: Sälen

Idre Fjäll:
41 pister. Familiens favoritdestination med stort snowboardland, herlige børneområder, langrend og masser af afterski-aktiviteter. Foruden godt skiløb byder Idre Fjäll på forskellige naturoplevelser med heste. Der er flere nye tilbud om udflugter på hesteryg for både børn og voksne, enten på små ponyer eller store heste.

Læs mere på: Idre

Kläppen:
34 pister. Et gennemtænkt skiområde. Du får mere sol, mindre vind og bedre sigt. Uanset hvor solen er, kan du nyde den hele dagen, for Kläppen har fine pister i alle verdenshjørner. Kläppens snowpark, som ni år i træk er blevet kåret som Sveriges bedste, er igen i år blevet udbygget med input fra nogle af verdens bedste snowboardere og har nu en 20 km lang sammenhængende bane. Samtidig introducerer området som noget nyt et interaktivt pistekort. Udover hjælp til at finde vej opdateres det også jævnligt med billeder og videoer fra området. Skigæsterne opfordres også til at komme med forslag til nye funktioner, og pistekortet udvides og opdateres løbende. Se mere på www.klappen.se/iMap

Læs mere på: Kläppen

Isaberg:
Med 10 pister få timer fra Danmark er det et attraktivt skisportssted for dags- og weekendophold. Og mange danskere tager til Isaberg som opvarmning til årets ”store” skiferie eller for at få de sidste sving med sidst på sæsonen. I Isaberg kan man også stå på langrend, vinterfiske og løbe på skøjter. Læs mere på: http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/isaberg Stöten: 31 pister. Stöten har både pister til erfarne skiløbere, der har været i Alperne mange gange, og til nybegyndere! Stöten har den største faldhøjde i Sälen, og det betyder, at destinationen byder på meget stejle og meget lange pister.

Læs mere på: Isaberg

De nye ukendte:

Funäsfjällen
134 pister. I området ligger Funäsdalsberget, Ramundberget, Bruksvallarna og Tänndalen, der alle er kendt for gode muligheder for både familiehygge og rå off piste-skiløb, flere Funparcs, 300 km langrendsløjper og 450 km præparerede og kortlagte snescooterstier i højfjældet. Som noget nyt i år kan man i Ramundsberget komme på Heli-langrend, og i Tänndalen er der mulighed for at kombinere hestekræfter med moskusokser ved at tage på moskusoksesafari på snescooter.

Læs mere på: Funäsfjällen

Säfsen
16 pister. Med masser af skiaktiviteter og et særligt skiområde for børnene er Säfsen det oplagte valg for familien, der ikke er klar til den lange køretur. Her findes lækre hytter og mange muligheder for andre aktiviteter som langrend, rideture, hundeslæde og Säfsens nye spaområde vil give gæsterne den ægte vildmarksfølelse.

Læs mere på: Säfsen

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden