13. juli 2012

Malmø klar til Sveriges største kulturgadefest

Fredag den 17. august begynder Sveriges største og ældste byfestival, Malmöfestivalen. Den otte dage lange festival, der trækker op mod en million besøgende, er sprængfyldt med kulturoplevelser for enhver smag – helt gratis. Du kan opleve mere end 1.000 gratis koncerter, kunstudstillinger, optrædener, filmfremvisninger, klubaftener, børneunderholdning og meget, meget mere.

Der er lagt op til at brag af en gadefest, når Malmø for 28. gang er centrum for et hav af gratis kulturoplevelser – og i år med et program, der er større end nogensinde. Kun 30 minutter fra København kan du helt gratis vælte dig i mere end 1.000 kulturelle oplevelser inden for musik, mode, kunst, teater og film, når den unikke og miljøvenlige festival skydes i gang.

På Stortorvets store scene kan du opleve endnu flere koncerter end tidligere. Den eksperimenterende electrogruppe Little Dragon, indiegruppen Grandaddy samt den svenske Jonathan Johansson er blot en brøkdel af de musikalske navne, som er klar til at indtage Malmøs store scene. Du kan også opleve kendte danske navne som Rebekka & Fiona og Carpark North.

”De sidste par år har festivalen trukket omkring 1,4 millioner gæster til byen. Derfor har vi endnu engang måttet forberede et stærkt program for at efterleve folks forventninger, som kun er blevet højere siden festivalens begyndelse i 1984. Vi har i år masser af helt unikke programpunkter inden for mode, kunst, litteratur og samtidig selvfølgelig masser af musik og gadeevents, så hvad end du er til streetbasket, til udendørsbio eller vil nyde en kold øl til én af de mange koncerter, har årets program helt sikkert noget, der falder i din smag. Og igen i år er der helt særlige programmer for børn og unge,” siger festivalchef Karin Karlsson.

Udover de mange koncerter kan du blandt andet smage lækker mad fra hele verden på Gustav Adolfs Torv, se et hav af internationale film i udendørs-biografen på Posthusplatsen eller opleve kunst i verdensklasse af blandt andre Sonja Nilsson og Hagerling og Flores. For børnefamilierne vil der være et stort børneområde i den smukke Raoul Wallenbergs park med hyggelige koncerter og andre rolige aktiviteter.

Du kan finde hele programmet her: www.malmofestivalen.se

Malmöfestivalen begynder fredag den 17. august og slutter fredag d. 24. august. Alle programpunkter er gratis at opleve og overvære.

VisitSweden i Danmark arrangerer gerne ture for pressen og kan sørge for transport, hvis du som journalist ønsker at besøge Malmöfestivelen i løbet af de otte festivaldage. For mere information kontakt venligst Eva Eilstrup på tlf. 31 10 51 67 eller mail: eva.eilstrup@visitsweden.com.

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden