11. juli 2012

Gøteborg inviterer til masser af musik og fede events i sensommeren

Med over hundrede tusinde besøgende sidste år danner Gøteborg rammen om masser af kulturelle oplevelser og aktiviteter for enhver smag og alder, når byens gader og pladser omdannes til fest, musik, gadeteater og kunst i alle afskygninger.

I august måned byder musikbyen Gøteborg på et inferno af kulturelle oplevelser. Der vil være et fantastisk udvalg af koncerter, musikfestivaler og events med bl.a. to store stadionkoncerter på Ullevi, spændende festivaler i Slotsskoven og på den nye festivalplads i Göteborg. Der er ingen tvivl om, at der igen leveres et program spækket med artister i verdensklasse, og at det er i Gøteborg, man får den bedste musiksommer i år.

”De senere år har Gøteborg virkelig udviklet sig til at være Sveriges største og mest populære musikby, takket være de store festivaler og koncerter, som er kommet til byen. Desuden passer Götaplatsen utroligt godt som scene for store kunstnere og koncertoplevelser på grund af det store åbne areal, som kan samle mange tusinde mennesker,” siger Mattias Behrer, general manager for MTV i Nordeuropa og International Marketing.

Gennem de sidste ti år har Gøteborg gennemgået en større udvikling til den musikby, den er i dag. Og i år når Gøteborg nye musikalske højder med bl.a. koncerter på Ullevi, Way Out West, der udvider til tre dage, og en række festivaler og koncerter inden for forskellige genrer. Der er store navne som bl.a. Blur, Bon Iver, Wilco til Mazzy, Lenny Kravitz, Alice Cooper og Bruce Springsteen.

Listen over kulturevents i musikbyen Gøteborg er både prangende og unik. Her følger en liste over nogle af de oplevelser, der er i vente:

Way Out West - Europas mest alternative musikfestival

9. – 11. august indtager Europas mest alternative musikfestival, Way Out West, Gøteborg. Omgivet af den svenske skovidyl og med stjerner som Blur, Mazzy Star og mange flere, fører festivalen for sjette år i træk deres visioner om økologi, kulinariske og ekstravagante musikalske oplevelser ud i livet. Så når musikken spiller, står menuen på paella af fisk og skaldyr fra havnen, kolde biodynamiske hvidvine og meget andet godt til ganen. Se mere på: www.wayoutwest.se

Kulturkalaset – En af Europas største

14. – 19. august danner Gøteborg rammen om en af Europas største festivaler med hundredetusinde af aktiviteter for enhver smag og alder. Gøteborgs gader og pladser omdannes til et inferno af fest, musik, gadeteater og kunst i alle afskygninger. Alle er inviteret, og der er fri entré!

Liseberg – Verdensstjerner i særklasse

Forlystelsesparken Liseberg byder hele sommeren på interessante koncerter og det stjernespækkede program indbefatter store musikalske oplevelser med både svenske og internationale kunstnere på bl.a. Stora Scenen og Taubescenen, som ikke koster andet end entréen til forlystelsespark.

* 14. juli giver svenske KENT sommerkoncert i Trädgårdsföreningen.

* Den 18. juli er den anmelderroste Soul stjerne D'Angelo klar til at give Gøteborg en af sine uforglemmelige koncerter. Det sker i Trädgårdsföreningen, hvor man med garanti kan høre hits fra både debuten Brown Sugar og efterfølgeren Voodoo fra 2000.

* 27. – 28. juli står i Bruce Springsteens tegn, når han sammen med The E Street Band, giver deres mange fans hele to aftener med musikoplevelser i verdensklasse på Ullevi arena.

* 29. juli rammer et af de mest legendariske bands Beach Boys Gøteborg ifm. deres verdensturné. Med 50 år på bagen og et helt nyt album indtager de nulevende originalmedlemmer Brian Wilson, Mike Love, Al Jardine, Bruce Johnston og David Marks scenen i Trädgårdsföreningen.

*  8. August kl. 20.00 kan man opleve selveste Alice Cooper, som for fyrre år siden chokerede verden med sin frygtindgydende makeup og imponerende univers. Og denne gang er der også lagt op til et spændende teatralsk sceneshow i bedste Alice Cooper stil.

Se mere information om musikbyen Gøteborg her: www.goteborg.com/musiksommar

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden