13. marts 2012

Den svenske skisæson er længere, end man tror

Mange danskere ved ikke, at den nordiske skisæson er mindst ligeså lang og endda mange steder længere end på mange skidestinationer i Alperne. Overvejer du at tage på ski i påsken, så regn med, at de svenske skiområder byder på gode sneforhold, begyndende forårsvarme, solskin samt masser af aktiviteter for både børn og voksne. Og vælger man at rejse ugerne lige før eller efter påske, kan man samtidig gøre en rigtig god handel, oplyser VisitSweden.

Det er meget nemt for danskerne at komme på ski i Sverige. Og måske netop derfor er der mange danskere, der går med den opfattelse, at skisæsonen er kortere Sverige end i andre lande som fx Frankrig, Østrig og Norge. Men faktisk er skisæsonen ligeså lang og i enkelte af de nordlige skiområder endda længere. Så planlægger du at komme på ski i påsken, kan skiferien nemt gå til Sverige.

”Mange danskere ved slet ikke, at de svenske skiområder har rigtig gode sneforhold i påsken. Nu er et rigtig godt tidspunkt at booke påskeskiferien, og traditionelt er det specielt destinationer som Funäsfjällen, Åre, Lofsdalen eller Vemdalen, der virkelig udmærker sig sidst på sæsonen. Men i og med at påsken ligger så tidligt i år, er der også rigtig gode ski-muligheder på mange destinationer i den mellemste del af Sverige,” siger Eva Eilstrup, PR Manager hos VisitSweden.

Den tidlige påske giver i øvrigt mulighed for at gøre en rigtig god handel, særligt efter påske, fortæller Eva Eilstrup:

”Fordi påsken, modsat sidste år, ligger så tidligt, som den gør i år, kan man, hvis man har mulighed for det, booke skiferien i ugerne lige efter påske og få fantastiske sneforhold og skiløb til en meget attraktiv pris. Her er priserne nemlig meget lavere end i selve påskeugen.”

Hvis det er muligt at rejse uden for højsæsonen, er der som med andre rejser mange penge at spare. Man kan f.eks. komme på ski i Åre i uge 16 for blot 1.264 kr. inkl. tre dages liftkort.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Eva Eilstrup, PR Manager, VisitSweden. Tlf. +45 31 10 51 67 – mail: eva.eilstrup@visitsweden.com
Se også: http://skiferie.visitsweden.com

Fakta: Sverige byder også på masser af påskeaktiviteter

I Sverige har stort set alle skiområder også har planlagt masser af aktiviteter. Børnene vil bl.a. have mulighed for at deltage i den svenske påsketradition ”æggejagt” på ski, afterski for børn, ansigtsmaling og meget mere. Dermed får de voksne mulighed for et par ekstra timer på ski, mens børnene hygger sig.

Læs mere om påsken på ski på skiferie.visitsweden.com – her kan du læse meget mere om de mange aktiviteter, som de svenske skiområder byder på i påskedagene samt ugerne før og efter påske.


Funäsfjällen


Lofsdalen

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden