20. april 2011

Småland: En Sydsvensk perle med masser af kultur og kunst

Tusindvis og atter tusindvis af danskere valfarter til Sverige om foråret og sommeren, for at lade sig forføre af nabolandets charme, vilde natur og særegenhed.  Traditionelt er det Skåne og Stockholm der trækker når det handler om kultur og kunst. Men flere og flere danskere har fået øjnene op for Småland, der foruden storslået natur byder på fantastiske oplevelser for de kunst- og kulturinteresserede. VisitSweden bringer her en lille guide til udvalgte kunst og kulturoplevelser i Småland.

Småland er alt andet småt, området er på størrelse med Jylland og byder på alt fra store skove og søer til kilometervis af idyllisk skærgård. Og så er Småland ikke mindst fyldt med vidunderlige nærmest slotslignende haver, hvor blandt andet den danske blomsterkunstner Tage Andersens herregård Gunillaberg fremstår som en af de mest interessante. Samtidig har Småland få timers kørsel fra Danmark et rigt nutidigt kulturliv, der blandt andet byder på Vandalorum – et af Nordens allerstørste største kunst- og designcentre. Ligesom Mullsjö International Photo Festival i år byder på fotokunst af højeste kvalitet.

”Vi har de seneste år oplevet en stor vækst af danske turister i Sydsverige og langt de fleste vender tilbage igen og igen. Vi oplever derfor også en stigende lyst og interesse fra danskere i at vide mere om og opleve, den svenske kultur og her har Småland meget at byde ind med, hvad enten man er til det historiske eller nutidige,” siger Anna Kron Boysen fra VisitSweden og fortsætter:

”Særligt om foråret og tidligt på sommeren træder Smålands mange haver for alvor i karakter men en fauna man sjældent oplever i Danmark. Lidt sjovt er det derfor også, at det er en dansker i form af blomterkunstneren Tage Andersen, der står bag en af de allerflotteste på herregården Gunillaberg, som Tage Andersen overtog i 2008.”

Du kan læse meget mere om Småland på www.meresverige.dk eller tage udgangspunkt i følgende udvalgte tips til forårsoplevelser i Småland:

Vandalorum - center for kunst og design
Vandalorum er navnet på det største internationale mødested for design, samtidskunst og erhvervsliv i Norden. Ikke midt i Stockholm City, men i Småland, i byen Värnamo, bare 2 times kørsel fra København.

Kunst- og designmuseet Vandalorum, åbnede officielt dørene op den 16. april med fire forskellige udstillinger. Og med sin smukke beliggenhed og sit arkitektoniske særpræg henvender Vandalorum sig til et bredt publikum med interesse for både kultur, kunst og design.

Læs mere på: www.vandalorum.se

Tage Andersens Gunillaberg
Tage Andersen købte Gunillabergs herregård i sommeren 2008. Den ligger ved Bottnaryd i Småland cirka halvvejs mellem Stockholm og København. Her er masser af lys og luft smukt placeret i skoven i det smålandske højland - omgivet af græsmarker og slugter med karpedamme og hvirvlende strømme, magi og atmosfære.

Foran hovedbygningen og på plateauerne mod syd ligger resterne af af 1700-tallets barokanlæg, som Tage Andersen i denne sæson arbejder med i sine installationer og objekter der findes overalt i haven. Gunillaberg vil i løbet af sommeren blandt andet få besøg af dansere fra The Royal Ballet i London, ligesom der bydes på international kunst af bl.a. Gun Gordillo, Christian Lemmerz, George Underwood, Rasmus Rosengaard og Sonny Tronborg samt en række mindre koncerter i løbet af sæsonen.

Hver at nævne af Smålandske haver er også Linnes Råshult nord for Älmhult, haven er opkaldt efter Sveriges store naturforsker Carl von Linné.

Læs mere på: www.tage-andersen.com og www.linnesrashult.se

Mullsjö International Photo Festival
Fra den 4. til den 10. juni samles fotografer af højeste internationale format i Mullsjö. Hvor hele byen bliver fyldt med udstillinger, foredrag og workshops i løbet af premieren ugen på MullsjöInternational Photo Festival.

Læs mere på: www.mullsjophoto.se

Glaskunst i en Emil fra Lønneberg scenografi
I et trekantsområde mellem Växjö, Kalmar og Karlskrona findes Glasriket, der består af godt 15 forskellige glaspusterier med det verdens kendte Kosta Boda som den største, mens de mindre ligger i hyttemiljøer der bedst kan beskrives som scenografien til Emil fra Lønneberg filmene. De mange glaspusterier giver mulighed for både at se, opleve og selv prve kræfter med glaspusterkunsten, og så ligger de så tæt at man kan cykle rundt i mellem dem.

Læs mere på www.glasriket.se

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden