9. juni 2011

Oplev nyt Ronja Røverdatter landskab i Astrid Lindgrens Verden

En af Nordens mest kendte turistattraktioner, Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby i Sverige, åbner 18. juni op for endnu et trækplaster. Et nyt Ronja Røverdatter-miljø til over 50 millioner svenske kroner bliver nyeste skud på stammen af Astrid Lindgrens eventyr i den populære temapark.

Astrid Lindgrens Verden bliver på mange måder fuldendt når gæsterne kan opleve blandt en helt ny Mattisborg i det nye Ronja Røverdatter-miljø. Parken er i forvejen den turistattraktion i udlandet som hvert år tiltrækker fleste danskere, og mange har allerede taget hul på den nye sæson med alle de kendte Astrid Lindgren figurer repræsenteret.

Den 18. juni præsenterer temaparken så sin hidtil største satsning: Et udbygget og i opgraderet Ronja Røverdatter-miljø til over 50 millioner svenske kroner, som de 450.000 årlige gæster - heraf godt 50.000 er danskere – kan glæde sig til at opleve. Og står det til temaparkens ledelse er der lidt af en oplevelse i vente:

”Alene den nye Mattisborgs tårne strækker sig 14 meter op i luften. Og borgen vil i løbet af dagen revne med et brag, præcis som den nat i Astrid Lindgrens eventyr, hvor Ronja blev født. Her opstod Helvedesgabet, som børnene kan hoppe over, hvis de altså tør. Det bliver også muligt at undersøge, hvordan det er at være fanget i røvernes fængselshule. Inde i borgen er der teaterscener med røvere på heste, og i skoven omkring borgen kan man udforske alle borgens hemmelige gange”, fortæller administrerende direktør Mikael Ahlerup.

Astrid Lindgrens Verden er Sveriges største udendørsteater. Over 100 mennesker er beskæftiget i teaterafdelingen med at bringe de 55 forskellige figurer fra Astrid Lindgrens bøger til live. Ud over Ronja Røverdatter er det ikke mindst Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg, som er populære. I højsæsonen er der et halvt hundrede forestillinger om dagen i syv forskellige miljøer og på tre scener.

”I Astrid Lindgrens Verden har vi lidt mindre rutsjebane og meget mere kraftfoder til fantasien. Som gæst går du fra forestilling til forestilling og kan møde Pippi, Emil, Karlsson på taget, Madicken, brødrene Løvehjerte – og selvfølgelig Ronja Røverdatter,” siger Mikael Ahlerup, og fortsætter:

”I år er det 30 år siden bogen om Ronja Røverdatter udkom for første gang, og det er fantastisk at kunne fejre det jubilæum med åbningen af det nye miljø, Mattisskoven, med alt hvad den rummer fra rumpenisser til grå-dværge, samt de elskelige røvere: Ronja, Mattis, Lovis, Birk, Borka, Undis og mange flere".

Astrid Lindgrens Verden har vundet flere flotte priser i år. I en afstemning på www.barnsemester.se stemte 70.000 svenske børnefamilier Astrid Lindgrens Verden ind på førstepladsen, når det gælder Nordens bedste temapark.

Læs mere på www.alv.se/dk

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden